Det mener EOF

Her kan du læse EOFs kommentarer til aktuelle problemstillinger i den offenlige debat.

.

Parisaftalen kræver flydende biobrændstoffer

07 februar 2018Med Parisaftalen har næsten alle verdens lande forpligtet sig til at sikre, at den globale temperaturstigning holdes under to grader. I transportsektoren medfører det, at de fossile brændsler skal udskiftes med vedvarende energikilder frem mod 2050.

Elbiler forventes at blive konkurrencedygtige med benzin- og dieselbiler fra 2025, og sammen med generelle effektiviseringer betyder det ifølge Det Internationale Energi Agentur (IEA), at den globale olieefterspørgsel til persontransporten falder fra midten af 2020’erne og frem – på trods af stadig flere biler.

Det store fokus på persontransporten betyder dog, at vi ofte overser ”elefanten i rummet” – den tunge transport og fly. Her forventer IEA modsat, at olieefterspørgslen vil stige betydeligt frem mod 2040 og dermed mere end opveje faldet i persontransporten.

Læs mere

Klimarådet glemmer, at Danmark ikke er en lille grøn ø

02 februar 2018Regeringen har som målsætning, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i 2050. På transportområdet skal dette, ifølge Klimarådets anbefalinger til omstillingen frem mod 2030, sikres med elbiler og gas i den tunge transport. Biobrændstoffer, som ellers i dag leverer 90 procent af den vedvarende energi i transporten, er derimod ikke en del af Klimarådets ligning. Det skyldes, at Klimarådet alene har valgt at se på de teknologier, som Rådet selv vurderer vil blive en del af løsningen i 2050 – og kun i Danmark.

Det er muligt, at det kan lykkes at elektrificere størstedelen af persontransporten i Danmark frem mod 2050 – vi er trods alt et af verdens rigeste lande med store mængder vedvarende energi og en veludbygget infrastruktur. Klimarådet mangler imidlertid klare svar ift. flytrafikken og den tunge transport, hvor biogas nævnes som alternativ – uden at der dog tages stilling til de nødvendige forudsætninger som udbygning af infrastruktur, tilgængelighed af køretøjer mv. Samtidig er Danmark ikke en ø. I sit valg af hvilke grønne løsninger, der skal fremme fossil uafhængighed, glemmer Klimarådet den udvikling og produktion, der sker af mange forskellige alternative drivmidler i verden omkring os. Det kan godt være, at Klimarådet ikke mener, at fx biobrændstoffer er en del af løsningen i Danmark i 2050, men på verdensplan vil efterspørgslen stige betydeligt, hvilket også bør spille ind i Danmarks overvejelser. 

Læs mere

Er hybridbilerne fremtidens ”folkevogn”?

22 december 2017

Mens det er lykkedes elbilbranchen at give indtryk af, at elbilerne er den eneste løsning i fremtiden, er hybridbilerne gået mere under radaren. Og det er faktisk en skam. De ser nemlig i højere grad ud til at kunne leve op til forbrugernes behov. Hybridbilerne er generelt grønnere end benzin- og dieselbiler og har samtidig ikke elbilernes begrænsninger ift. ladetid og rækkevidde, fordi en benzinmotor tager over, når batteriet er fladt. Det betyder også, at det er lettere for producenterne at lave biler, der lever op til kravene til komfort, da det ikke er nødvendigt at gå på kompromis med pladsen for at skabe rum til store batteripakker. Alligevel peger mange meningsdannere på elbilerne, når de skal udnævne fremtidens ”folkevogn”.

Særligt den nye Tesla 3, som endnu ikke er kommet på markedet, bliver af flere medier omtalt som den første ”el-folkevogn”. Det sker med henvisning til den ikoniske ”Bobbel”, der blev opfundet i 1938, og som siden er solgt i over 21 mio. eksemplarer verden over. Den store forskel er dog, at hvor den oprindelige folkevogn ved sin fremkomst var en moderne familiebil til en overkommelig pris, vil en Tesla 3 koste over 300.000 kr. – uden afgifter vel at mærke. Dette prisskilt vil naturligvis ikke skræmme alle danskere væk. Men med et relativt beskedent bagagerum i forhold til nutidens standarder vil Tesla 3 næppe blive førstevalget for f.eks. børnefamilier, der skal have plads til barnevogne, bleer og andre nødvendigheder. I Boblens storhedstid i 1950’erne og 1960’erne var normen, at en stor del af bagagen hang udenpå bilen, men i dag er forventningen trods alt en anden.

Læs mere

Nyt VE-direktiv kan give mindre vedvarende energi i transporten

07 december 2017Den danske regering har en målsætning om, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i 2050. For at nå det mål er det nødvendigt, at alle sektorer omlægger til vedvarende energi (VE). Det gælder også transportsektoren, hvor flydende biobrændstoffer i dag står for 90 procent af al VE.

På EU-niveau sætter VE-direktivet med et mål på 10 procent rammerne for VE i transporten frem til 2020. VE-direktivet har blandt andet skabt rammerne for den danske biobrændstoflov, der sikrer iblanding af 5,75 procent biobrændstoffer i benzin og diesel. Dette tal forventes at stige til ca. 8 procent for at nå VE-direktivets krav om 10 procent VE i transporten i 2020. Resten kommer især fra el-tog.

Netop nu forhandler EU-medlemslandene imidlertid om et nyt direktiv for perioden 2021-2030. Desværre ser det i forhandlingsudkastet ud til, at ambitionerne sænkes markant, så vi faktisk risikerer at få mindre og ikke mere VE i transporten frem mod 2030 - på trods af et mål om at hæve andelen fra ti procent til 12 procent. Det skyldes, at VE-el fra jernbanen kan ganges med faktor 2,5 og fra elbiler med faktor fem, når målet gøres op. Dermed vil medlemslandene ifølge selv de mest konservative fremskrivninger forholdsvis let nå målet, uden at det fører til mere VE eller mindre CO2 i den virkelige verden. Faktisk risikerer vi, at medlemslandene neddrosler ambitionerne, fordi allerede eksisterende el-tog sammen med de elbiler, der kommer frem mod 2030, vil overimplementere målet i VE-direktivet med de medregnede faktorer.
Læs mere

EU’s CO2-pærevælling

30 november 2017

”VE-direktiv”, ”Brændstofkvalitetsdirektiv”, ”Direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer”, ”Forordning om CO2-krav til nye personbiler og lette køretøjer”. Man kunne blive ved. Der kommer mange gode tanker og initiativer fra EU-systemet i forhold til CO2. Problemet er, at de ofte udmøntes i overlappende direktiver og forordninger, der spænder ben for hinandens målsætninger. Det skader troværdigheden bag beslutningerne og risikerer at svække opbakningen fra de forbrugere, virksomheder og brancher, der skal tilpasse sig de mange ændrede EU-regler og -love.  

Det er et overordnet mål for en række direktiver og forordninger at mindske CO2-udledningen i den ikke-kvotebelagte sektor (populært biler, bønder og boliger) med 30 procent i 2030. Transportens bidrag skal blandt andet sikres med energieffektiviseringer og integration af vedvarende energi. Skrappere krav til bilproducenterne har allerede medført, at nye biler i dag kører længere på literen og udleder langt færre partikler, NOx og CO2 end for bare få år siden. Derfor er det også naturligt, at de nuværende krav skærpes yderligere frem mod 2030.

Problemet er, at den anvendte metode alene ser på CO2-udledning fra selve forbrændingen. Det betyder, at elbiler uanset vægt, størrelse og effektivitet vurderes som CO2-neutrale, mens biler, der kører på 100 procent biobrændstoffer eller biogas, opgøres til at udlede samme CO2-mængde, som hvis de havde kørt på 100 procent fossil energi. Dermed begrænser forordningen i praksis teknologier, som opfylder dens egentlige formål – at mindske CO2-udledningen fra transporten.

Det betyder ikke, at EU-kommissionen ikke må fremme hybrid- og elbiler. Men stil i stedet krav om energieffektivitet i form af km/energienhed! Dette ville også fremme elbiler, men ville samtidig være teknologineutralt.

Læs mere