Financial Times skriver, at 62-årige Dave O'Reilly efter mere end 40 år i Chevron - de sidste 10 år som topchef og bestyrelsesformand - takker af ved årsskiftet.
I sine 10 år ved roret i USA's næststørste olieselskab har Dave O'Reilly blandt andet stået bag fusionerne med Texaco i 2001 og Unicol i 2005. Og han og hans medarbejdere har i det seneste årti løftet bundlinjen fra 2,1 mia. dollar om året til 23,9 mia. dollar. Chevron har udpeget John Watson, der har været ansat i virksomheden i 29 år, som ny topchef.
Til et interview med Financial Times i maj måned spørges Dave O'Reilly om, hvornår han mener, at det er realistisk, at USA gør sig fri af fossile brændstoffer. Han svarer:
"I don't think independence or dependence is the real focus. There needs to be an energy policy for this country . . . because inevitably, as economies begin to grow again and energy demand grows, then we're going to see some of the stresses that we've seen in the past. So the economy is buying us some time here to address a long-term issue . . . We need renewable, nuclear, oil, gas and coal. And none of the data that we see suggest that we'll be independent of carbon-based supplies during the next 25 years." (Financial Times)
Her kan du tilmelde dig Energi- og olieforums nyhedsbrev.