Fra 2007 til 2008 gik Danmark fra plads nummer 12 til en fjerdeplads, når det gælder den gennemsnitlige CO2-emission fra nye biler. Det viser en ny rapport fra Transport and Environment.
Fra 2007 til 2008 gik Danmark fra plads nummer 12 til en fjerdeplads, når det gælder den gennemsnitlige CO2-emission fra nye biler. I alt var reduktionen 8,3 procent eller et fald fra 160 gram per kilometer til 146 gram per km.
Det er den største reduktion i noget land i Europa, viser en rapport fra den europæiske miljøorganisation Transport and Environment.
Finland kommer ind på andenpladsen med en reduktion på 8,2 procent.
Bedst af lande er Portugal, hvor de nye biler i gennemsnit udleder 138 gram CO2 per kørt kilometer. Herefter kommer Frankrig, Italien og altså Danmark på fjerdepladsen.
I gennemsnit udledte alle nye biler i EU 153,3 gram CO2 per kørt kilometer sidste år, viser opgørelsen. (Ingeniøren.dk)
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.