Nyhed |  22.06.2009

Ecuador truer med at udvise olieselskaber

PDF | 
Berlingske.dk skriver, at Ecuador truer med at udvise udenlandske olieselskaber, der har rejst erstatningskrav mod landet.

Ecuadors præsident truede, i følge Berlingske.dk, lørdag med at udvise udenlandske olieselskaber, der rejser krav mod hans regering. Rafael Correas advarsel kom, efter at olieselskaberne har fremsat et krav på flere milliarder dollar mod hans regering for ikke at have opfyldt indgåede kontrakter.


Correa sagde i en radio og tv-transmitteret tale, at såfremt selskaberne rejste krav eller anlagde retssager mod Ecuador, så ville de blive smidt ud af landet.


Kravene mod Ecuador, der er rejst gennem organisationen ICSID, beløber sig til omkring 13 milliarder dollar. Blandt de udenlandske selskaber, der ønsker erstatning er franske Perenco og Occidental Petroleum and Burlington fra USA. (Berlingske.dk)


 

Emner
Relaterede nyheder
Om samme emne