Nyhed |  19.11.2009

Åbning af demonstrationsanlæg i Kalundborg

PDF | 
I går åbnede Dong Inbicon verdens første demonstrationsanlæg til produktion af 2 generations bioethanol i Kalundborg. Energi- og olieforums direktør Peter Stigsgaard var med til åbningen.

DONG fejrede i går åbningen af sit gigantiske biomasseanlæg i Kalundborg. Anlægget vil årligt producere 5,4 millioner liter bioethanol.

 

Administrerende direktør i DONG Energy Anders Eldrup udtalte i den forbindelse, at biler der kører på bioethanol er et vigtigt skridt i at bremse udledningen af CO2. 
 

Til næste år har regeringen påbudt benzinselskaberne, at der skal være fem procent bioethanol i benzinen. Det betyder, i følge Peter Stigsgaard, at der skal bruges omkring 100 millioner liter om året. Derfor er det nye anlæg et godt bidrag i forhold til den nye lov om bæredygtige biobrændstoffer. Han siger:

 

"Hvis prisen ellers bliver fornuftig, så er anlægget i Kalundborg givet noget af det, der skal bringe os videre i forhold til fossile brændsler - både i nationalt og internationalt perspektiv."

 

Ida Auken, som er SF's miljøordfører, var også til stede ved åbningen af det nye anlæg, som hun finder meget spændende. Hun var især begejstret for DONG's strategi om at ville sælge anlæg på licens i udlandet frem for selv at køre en stor produktion op. (Sjællandske og DR)

 

 
• Læs mere om Inbicon.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig Energi- og olieforums nyhedsbrev.