Nyhed |  07.10.2009

Endnu længere på literen i 2009

PDF | 

I "Nyt fra Danmarks Statistik" fremgår det, at den markante forbedring i bilers energieffektivitet, som for alvor tog fart i maj 2007, er fortsat. Benzinbilerne fra 2009 kører 17,2 kilometer pr. liter. Det er 7,5 % længere end i første halvår af 2008.

Benzinbilerne fra 2009 kører 17,2 kilometer pr. liter. Det er 1,2 km eller 7,5 pct. længere end i første halvår 2008. Det er, ifølge Danmarks Statistik, husholdningernes biler, der har stået for den største forbedring fra 16,5 til 17,9 km/liter, mens erhvervenes er steget fra 15,0 til 16,0 km/liter.


 

Udviklingen for dieselbilerne har været mere moderat. De nye dieselbiler kører 20,2 km pr. liter - 0,4 km eller 2 pct. længere end i 2008. Husholdningernes biler er steget fra 20,2 til 20,8 km/liter, mens erhvervenes er steget fra 19,3 til 19,6 km/liter.



Bilernes egenvægt er også faldet fra første halvår 2008 til første halvår 2009. Det er de benzindrevne biler, der står for hele vægttabet med i gennemsnit 34 kg til 1.067 kg, mens dieselbilerne er blevet 12 kg tungere. (Danmarks Statistik)

 

 

Tallene fra Danmarks Statistik kan studeres nærmere her.

 

Relaterede nyheder