Nyhed |  26.01.2010

Åbning af forsøgsanlæg til alge-forskning

PDF | 

Nyt alge-konsortium etablerer et avanceret dyrkningsanlæg ved Kattegatcentret på Grenaa Havn.

I følge Ingeniøren.dk bliver Grenaa Havn og Kattegat-centret hjemsted for landets hidtil mest avancerede forsøgsanlæg til forskning og udvikling i alger som ressource til energi-fremstilling, foder, medicin og ingredienser til fødevarer med videre.

 

Det nye anlæg, som i første omgang består af 6-8 stk. tanke á 2 kubikmeter, udmærker sig ved at man kan styre flow, nærigsstoffer, pH-værdi og andre dyrkningsbetingelserne for algerne, og dermed ’manipulere’ algerne alt efter, hvad de skal anvendes til.

 

Bag anlægget står et nyt konsortium, AlgeCenter Danmark, med deltagelse af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Kattegat-centret og udviklingsprojektet Havets Hus.

 

Et af det nye anlægs første projekter bliver at undersøge potentialet i alger som råvare i biogasproduktionen – med særlig fokus på lokal anvendelse i Region Midtjylland.

 

Den første del af anlægget skal, i følge Ingeniøren, stå færdig i begyndelsen af maj. (Ingeniøren)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig Energi- og olieforums nyhedsbrev.