Nyhed |  01.11.2010

Tid til regelmæssig vask af bilen

PDF | 

Den mørke tid er over os med masser af skidt på vejene og lav sigtbarhed. I denne tid er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, at bilen er forsvarligt rengjort. En snavset bil, der kører med 80 kilometer i timen, ses fire sekunder senere end en nypudset.

Den mørke årstid er over os med masser af skidt på vejene. Om vinteren er det ekstra vigtigt at holde bilens forruder og lygter rene. Også lakkens tilstand er vigtig for trafiksikkerheden - blanke og nyvaskede biler ses tydeligere end grå og snavsede. En snavset bil, der kører med 80 kilometer i timen, ses fire sekunder senere end en nypudset. I praksis svarer det til 90-100 meter på kørebanen. Kostbare sekunder, der kan afgøre, om der sker et uheld eller ej.

 

I denne tid er det derfor ekstra vigtigt at sørge for, at bilen er forsvarligt rengjort.

 

Det gøres bedst ved regelmæssigt at vaske bilen i en god vaskehal. Det er ikke nok at holde forruderne så rene og gennemsigtige som muligt. Man skal desuden tænke på, at bilens lygter og reflektorer også skal holdes rene hele tiden. Ikke kun for selv at kunne se bedre men også for at blive set bedre af andre.

 

Tjek derfor at både forrude, bagrude, spejle og lygter er rene og uden smudsfilm. Det samme gælder desuden for reflekser og nummerpladebelysning. 


 

 

Emner
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.