Nyhed |  16.03.2010

CO2-mål for transport må vente

PDF | 

Altinget skriver i dag, at Transportminister Hans Christian Schmidt vil afvente en plan fra Klimaministeriet, før han sætter mål for, hvor meget CO2-udledningen skal reduceres i transportsektoren.

Målene for transportsektorens reduktion af CO2-udledning må vente. Det sagde den nye transportminister, Hans Christian Schmidt, ved et samråd mandag i Folketingets Trafikudvalg.


Samrådet var indkaldt af Per Clausen fra Enhedslisten, der ønskede en redegørelse for regeringens mål for reduktion af CO2-udledningen samt for de initiativer, som skal medvirke til at indfri målet.


Regeringen har en målsætning om, at der skal være sket en samlet reduktion på 20 procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990, men regeringen har endnu ikke fastsat, hvor stor reduktion transportsektoren skal bidrage med.

 

Transportministeren afventer udarbejdelsen af en klimaplan fra Klimaministeriet, før der tages stilling til, hvor meget CO2-udledningen skal reduceres på de forskellige områder.

Klimaministeriet oplyser til Altinget, at man forventer, at klimaplanen vil være færdig inden sommerferien. (Altinget.dk)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.