Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de nye personbiler kører 19,7 km på én liter brændstof. Det er 0,7 kilometer længere end de nye biler kørte i første halvår 2009. Dermed er udviklingen med en markant forbedring i energieffektiviteten fortsat med mindre energiforbrugende biler i fokus hos køberne og producenterne.
De nye personbiler fra 2010 kører 19,7 km på én liter brændstof. Det er 0,7 kilometer eller 3,6 pct. længere, end deres nye biler kørte i første halvår 2009. Også erhvervenes nye biler kører længere på literen. Her er forbedringen 1,7 kilometer eller 9,8 pct. til 19,6 km/liter i gennemsnit.
De nye dieselbiler kører 21,4 km pr. liter, og det er 1,2 km eller 5,8 pct. længere end i første halvår 2009.
Benzinbilerne fra 2010 kører 18,1 kilometer pr. liter. Det er 0,9 km eller 5,2 pct. længere end i første halvår 2009. Det er erhvervsbilerne, der har stået for den største forbedring fra 16,0 til 17,7 km/liter, mens personbilerne er steget fra 17,9 til 18,4 km/liter.
Se alle tallene for energieffektivitet her.