Regeringen har udskudt kørselsafgifter på ubestemt tid. I følge FDM kunne regeringen passende bruge ventetiden på at ændre registreringsafgiften.
I følge Ritzau udtaler FDM's adm. direktør Thomas Møller Thomsen: - Når kørselsafgifterne kommer, vil man have det problem, at de biler, der skal til at betale kørselsafgift, har betalt høj registreringsafgift i forvejen, med mindre vi får taget hul på at lægge noget af afgiften om inden. Man vil hele tiden støde på det problem, at når en bil er betalt med 180 procents afgift, er det ikke rimeligt at brandbeskatte oven i.
Adspurgt om staten så ikke kommer til at mangle penge, hvis man nedsætter registreringsafgiften nu og først får penge ind fra kørselsafgifter om otte eller 10 år, siger Thomas Møller Thomsen:
- Der kan komme et midlertidigt tab, men de penge, som folk ikke bruger på afgifter, bruger de på andet forbrug, som gør, at der kommer moms og lønindtægter i kassen - så det er et dynamisk regnestykke, mener Thomas Møller Thomsen. (Ritzau)
Her kan du tilmelde dig Energi- og olieforums nyhedsbrev.