Ingeniøren skriver i denne udgave af "Energi & Miljø", at der desværre er en del sager, hvor varmepumpe og boligtype ikke passer til hinanden. Og det er en både dyr og kold fornøjelse for boligejeren.
Ingeniøren beretter i sin seneste udgave af "Miljø & Energi" om sager, hvor boligejere er blevet skuffede over deres varmepumpe-investering - simpelthen på grund af mangelfuld rådgivning. Det kan være et ældre, dårligt isoleret stuehus, som får installeret et stort jordvarmeanlæg, som alligevel ikke kan klare opgaven. Så bliver den samlede elregning meget større end beregnet. Senere isolerer ejeren måske sit hus kraftigt, hvorved varmepumpen bliver for stor og derfor heller ikke kører optimalt.
Det kan også dreje sig om et nyt lavenergihus, hvor luft/vandvarmepumpeanlægget langt fra er så effektivt som forventet, og ejeren derfor igennem en betragtelig del af vinteren må køre på ren elvarme. Resultatet er det samme; en stor elregning til opvarmning.
Det er blot to konkrete eksempler blandt flere på, at et varmepumpeanlæg skuffer, hvis det ikke dimensioneres og tilpasses hvert enkelt hus og dets tilstand.
VVS-installatørernes egen brancheforening Tekniq erkender, at der bliver lavet for mange optimistiske regnestykker vedrørende varmepumper : - Hvert hus har sine grunddata og grundvilkår; derfor kan man ikke uden videre sammenligne priser for forskellige huse, og derfor kan det være svært at få den realistiske pris frem, siger teknisk konsulent Nils Lygaard fra Tekniq til Ingeniøren.
Også hos Energitjenesten kender man til en del eksempler på, at varmepumpeanlæg ikke holder, hvad de lover: - Det helt kritiske vedrørende varmepumper er, hvis man glemmer at samtænke huset og dets tilstand med varmepumpens ydeevne. Varmepumper er nemlig ikke altid en god forretning, hvis huset er gammelt og uisoleret og har små radiatorer, siger energivejleder fra Energitjenesten Christian Oxenvad til Ingeniøren. (Ingeniøren: Energi & Miljø)
Energi- og olieforum har længe forsøgt at gøre opmærksom på, at støtte til projekter under skrotningsordningen burde have været gjort betinget af, at boligens isoleringsstandard optimeres før, der frigives skattekroner til opgradering af varmesystemet.
Direktør for Energi- og olieforum Peter Stigsgaard siger: ”Det hænger slet ikke sammen klimamæssigt at give tilskud til at skrotte ”fyret”, hvis varmen samtidig suser ud af vægge, loft, døre og vinduer. Med det fokus der efter vores mening bør være på energibesparelser, vil den rigtige fremgangsmåde være, at myndighederne først sikrer sig, at huset er i god isoleringsmæssig stand, før man overvejer at give tilskud til ny opvarmningsform”.