Nyhed |  25.01.2010

Flere job i biobrændsel end i elbiler

PDF | 

Det er meget mere fornuftigt at satse på biobrændstof end elbiler i de nærmeste år. Det mener 3F, som siger, at afgiftsfordele til biobrændstof - med et konservativt skøn - vil kunne skabe 2.500 arbejdspladser indenfor få år.

I følge fagforbundet bør regeringen derfor tænke bredt og ikke kun fokusere på elbiler, når den i den kommende tid skal tage stilling til, hvordan afgifterne for miljøvenlige alternativer til benzinbiler skal være.

 

3F anslår, at der, med et konservativt skøn, kan skabes 2500 nye arbejdspladser i Danmark ved at satse på at øge andelen af bæredygtige 2. generations biobrændstoffer. Men tallet kan sagtens være meget højere - op til 10.000 nye danske jobs.

 

Jobskabelsen kommer blandt andet i transportsektoren, når resthalm skal fra markerne ind til bioethanolfabrikkerne. Og også inde på fabrikkerne. Og endelig i distributionen af ethanolen.

 

"I modsætning til elbilerne er det her en teknologi, der allerede eksisterer, og som vi hurtigt kan indarbejde i den danske transportsektor. Der er altså tale om jobskabelse her og nu, og ikke som med elbilerne først om fem-ti år", siger Jesper Lund-Larsen, miljøkonsulent i 3F til Berlingske Tidende. (Berlingske Tidende)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig Energi- og olieforums nyhedsbrev.