På et netop overstået topmøde i New York blev 125 regeringsrepræsentanter enige om, at regeringer bør fremme virksomheders arbejde med samfundsansvar.
1200 erhvervsledere, regeringsrepræsentanter, NGO’ere og forskere fra næsten 100 lande har netop været samlet til topmøde i New York i regi af verdens største initiativ for virksomheders samfundsansvar, FN’s Global Compact.
FN havde udpeget Danmark som et godt eksempel på, hvad regeringer kan gøre for at fremme samfundsansvar. Derfor var Brian Mikkelsen vært for et stort ministermøde, der mundede ud i en fælles erklæring, hvor ministrene opfordrer virksomheder verden over til at tage deres samfundsansvar alvorligt og bidrage til at løse globale udfordringer.
De 125 regeringsrepræsentanter er enige om, at regeringer også spiller en afgørende rolle på området. Regeringer bør skabe gode rammevilkår for virksomhedernes indsats, indgå i partnerskaber, fremhæve gode eksempler og udvikle redskaber.
Læs ministererklæringen her.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.