Nyhed |  08.09.2010

Status på lovkrav om samfundsansvar

PDF | 

Økonomi- og Erhvervsministeriet har gennemført en undersøgelse af virksomheders implementering af lovkravet om redegørelse for samfundsansvar.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har nu offentliggjort en undersøgelse af virksomheders implementering af det lovkrav fra 2008, der forpligter større virksomheder til at oplyse om samfundsansvar i forbindelse med deres årsrapport. Formålet med loven var at få større virksomheder til at arbejde mere aktivt og åbent med samfundsansvar og kommunikere dette til omverdenen.

 

Hovedkonklusionerne er sammenfattet i rapporten ”Samfundsansvar og Rapportering i Danmark – Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven.”

 

Rapportens hovedkonklusioner:
• 97 pct. af de virksomheder, der er omfattet af lovkravet, lever op til dette, mens 3 pct. ikke opfylder lovkravet.


• 91 pct. af de rapporterende virksomheder oplyser, at de arbejder med samfundsansvar.


• Flertallet af disse virksomheder redegør for politikker og handlinger, mens lidt mere end en tredjedel redegør for hvad de har opnået. 

 

• 43 pct. af virksomhederne oplyser for første gang om samfundsansvar i deres årsrapport.


• Lovkravet har haft en positiv effekt på flere af virksomhedernes arbejde med samfundsansvar. Der er eksempler på, at lovkravet har øget virksomhedernes fokus på området, har gjort det eksisterende arbejde mere systematiseret, og har givet virksomhederne en ramme at arbejde ud fra.


• De administrative byrder er større end forventet, men virksomhederne ser stadig lovkravet som positivt, fordi det er fleksibelt og til at forstå.


• Kvaliteten af rapporteringen skal styrkes, idet mange virksomheder især finder det svært at beskrive, hvad de har opnået som følge af deres arbejde med samfundsansvar. (samfundsansvar.dk)

 

Se hele rapporten her.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.