Nyhed |  08.04.2010

Ny beregner til transportens energiforbrug

PDF | 

Transportministeriet har netop lanceret en opdateret version af TEMA-modellen - et beregningsværktøj til måling af energiforbrug og luftforurening for person- og godstransporter i Danmark.

Transportminister Hans Christian Schmidt udtaler: - Jeg håber, at modellen vil blive et flittigt brugt værktøj af både borgere og virksomheder til beregning af egen transports påvirkning af miljøet og klimaet. Modellen giver os desuden mulighed for at diskutere transportpolitiske udfordringer på et fælles grundlag.

 

De seneste par år er der sket en markant udvikling i energieffektiviteten og ikke mindst har nye transportmuligheder og -teknologier meldt sig på banen. Det er nu muligt med TEMA 2010 at regne på eksempelvis anvendelse af Københavns metro, elbiler, hybridbiler og modulvogntog samt biobrændstoffer.

 

Som eksempel næver ministeriet, at det samlede CO2-forbrug for 1 person i en mellemklasse benzinbil på strækningen København-Århus over Storebælt kan opgøres til 61 kilo, mens det ”koster” 19 kilo pr. person ved anvendelse af et lyntog på strækningen. Er man derfor tre i bilen, vil miljøregnskabet mellem lyntoget og bilen i eksemplet være ens, mens bilen er bedre, hvis man rejser fire personer sammen. (www.transportministeriet.dk)

 

Den nye TEMA-model samt teknisk baggrundsdokumentation kan ses her

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.