Nyhed |  06.12.2011

Erfaren politiker bliver direktør for Renew Europe

PDF | 

Den erfarne politiker Anne Grethe Holmsgaard skal være direktør i en ny brancheorganisation for udviklingen af 3. generations biobrændstoffer i Danmark.

Tidligere energiordfører for SF's folketingsgruppe Anne Grethe Holmsgaard skal være direktør i en ny brancheorganisation stiftet af DONG, Novozymes, Haldor Topsøe og Landbrug&Fødevarer.

 

Organisationen, der har fået navnet Renew Europe, skal først og fremmest drive udviklingen af tredjegenerations biomasse og gøre Danmark til en førende nation på intelligent udnyttelse af biomasse.


- Vi står med en udfordring, hvor vi skal udfase fossile brændsler, og samtidig bliver vi flere og flere mennesker på jorden, Vi skal producere mere på mindre plads og gøre det bæredygtigt i hele værdikæden fra dyrkning af jorden til biomaterialer, der erstatter plast. Her har vi nogle fantastiske kompetencer i Danmark, der kan gøre os førende i hele verden inden for energi og byggesten til biomaterialer. Men hvis vi skal blive det, så må industrien i Danmark stå sammen og få det til at ske, siger Anne Grethe Holmsgaard, der tiltræder jobbet 1. januar næste år. (Berlingske)

 

Relaterede nyheder