Saudi-Arabien har i al stilhed skruet op for olieproduktionen. Det oplyser IEA. Det sker for at tage lidt af presset på den stigende oliepris.
Saudi-Arabien har i al stilhed skruet op for olieproduktionen. Det oplyser IEA (Det Internationale Energiagentur) Det sker i følge Reuters for at tage lidt af presset på den stigende oliepris.
OPEC-landene har ellers officielt fastholdt deres kvoter, idet de mener, at markedet er velforsynet, og at prisstigningerne primært skyldes spekulation og en svagere dollar.
Men nu hvor olieprisen atter nærmer sig 100 dollar tønden frygter OPEC-landene, at det kan true verdensøkonomien. Desuden siger analytikere til Reuters, at landene er nervøse for, at optøjerne i lande som Tunesien, der blandt andet skyldes høje priser på energi og fødevarer, skal brede sig. (Berlingske Tidende)