Nyhed |  11.04.2011

Stadig overskud af olie trods libysk krise

PDF | 

Tabet af mere end 1 million tønder olie om dagen fra den libyske produktion har en mindre effekt på den globale olieforsyning end mange havde frygtet.

Foreløbige tal fra Petroleum Intelligence Weekly (PIW) viser, at kompenserende stigninger i produktionen fra de øvrige OPEC-producenter, samt fortsat vækst i produktionen uden for OPEC, løftede den globale olieforsyning til en rekord på 90.656.000 tønder olie om dagen i marts. Det er 275.000 flere tønder i forhold til februar måned.

 

Den libyske råolieeksport synes helt stoppet efter 11 marts. Den gennemsnitlige libyske råolieproduktion i marts var på blot 290.000 tønder om dagen - 966.000 færre tønder end i februar. 

 

Selvom efterspørgslen i sidste måned ramte en ny rekord på 90,17 millioner tønder om dagen, er der stadig et overskud på næsten 500.000 tønder om dagen, hvilket i følge PIW ikke ses afspejlet i oliepriserne.

 

Især en stigning i produktionen fra Saudi-Arabien kombineret med en bedre ydelse fra Nigeria, Irak, Venezuela og Angola opvejer de tabte libyske mængder. Den irakiske produktion vil således ramme en ny efterkrigstids-rekord på 2.714.000 tønder om dagen i marts. Den største øgning i produktionen stod Nigeria dog før. Her er produktionen steget med 304.000 tønder om dagen i marts. (Petroleum Intelligence Weekly)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.