En ren bil er af afgørende betydning for trafiksikkerheden. En snavset bil, der kører med 80 kilometer i timen, ses fire sekunder senere end en nypudset.
Det er afgørende for trafiksikkerheden at holde sin bil ren. Det gælder naturligvis forruder og lygter, men også lakken, da blanke og nyvaskede biler ses tydeligere end grå og snavsede. En snavset bil, der kører med 80 kilometer i timen, ses fire sekunder senere end en nypudset. I praksis svarer det til 90-100 meter på kørebanen. Kostbare sekunder, der kan afgøre, om der sker et uheld eller ej.
Tjek derfor at både forrude, bagrude, spejle og lygter er rene og uden smudsfilm. Det samme gælder for reflekser og nummerpladebelysning.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.