Nyhed |  08.12.2011

Mange blivende arbejdspladser i bioethanol

PDF | 

Regeringen overser de store beskæftigelsesmæssige fordele, der vil være ved at satse på bioethanol, når denne teknologi ikke er del af udspillet til en ny energiaftale. Det mener 3F og Novozymes.

Politikerne må ikke glemme "de innovative løsninger, men svære løsninger" som en andengenerations bioethanolfabrik. Novozymes og 3F mener, at investorer vil være klar til at bygge en fabrik med en støtte fra staten på i alt 6,1 milliarder kroner – svarende til fem kroner pr. liter bioethanol. Ifølge parterne vil EU sandsynligvis finansiere de to milliarder kroner, hvilket vil reducere det danske støttebehov til 3,5 kroner pr. liter bioethanol.

 

Denne investering vil ifølge fagforeningen 3F's beregninger give 750 arbejdspladser til selve opførelsen og 700 varige arbejdspladser på den nye fabrik. Det er i kroner og ører en kvart million pr. arbejdsplads, mens arbejdspladserne i regeringens energiplan "Vores Energi" vil koste én million kroner stykket.

 

Novozymes og 3F mener, at bioethanol-fabrikken kan blive en realitet for 508 millioner kroner om året (350 millioner med EU-støtte) i 12 år.

 

Ifølge oplægget fra Novozymes og 3F vil produktionen af bioethanol fra fabrikken på årsbasis kunne erstatte 3,3 procent af det nuværende benzinforbrug – og dermed reducere udslippet fra transportsektoren med 144.000 ton CO2. (Ingeniøren)

 

  • Læs Novozymes og 3Fs notat her.
Kontakt
Jacob Stahl Otte 
Energipolitisk chef
Relaterede nyheder