Nyhed |  14.06.2011

El er blevet 21 % dyrere

PDF | 

Stik imod alle intentioner er det blevet meget dyrere at være privat elkunde efter, at den danske elsektor blev liberaliseret i 2001. Renset for afgifter, moms, offentlige forpligtelser, stigende kulpriser, CO2-kvoter og stigende antal vindmøller i markedet, så er elprisen i dag blevet 21 procent højere.

Det frie elmarked for danske husstande er en fiasko, der hvert år koster kunderne 400 millioner kroner, viser ny rapport fra Ea Energianalyse.

 

2,4 milliarder kroner har de danske husholdninger betalt for meget for strømmen i de seneste seks år, hvor de har haft mulighed for frit at vælge elleverandør.

 

Ifølge rapporten betaler husholdningerne 4-5 øre for meget for hver kilowatttime, medmindre de har skiftet strømleverandør eller til et andet produkt hos deres eksisterende elselskab. Det har kun omkring hver tiende dansker gjort.

 

Energitilsynet regulerer ganske vist prisen, som elselskaberne må tage for strømmen hos de kunder, der ikke skifter selskab. Men metoden fungerer ikke i praksis, fastslår partner Mikael Togeby fra Ea Energianalyse.

 

Se hele artiklen i Ingeniøren her.

Relaterede nyheder