Flere testpersoner melder om alvorlige udfordringer med at køre i elbiler i vinterens kulde. En stor tysk test fra magasinet auto motor und sport viser, at rækkevidden falder med op til 47 % ved syv minusgrader.
Flere medier bringer i dag historier om problemer med elbilen i vinterkulden. Ingeniørens testkører siger det kort og godt; Bilen mangler et oliefyr! Her meldes om is, der fryser fast på indersiden af bilruderne og sne fra fodtøj, der bliver liggende i flere uger uden at smelte væk. Bilens varmeanlæg kan slet ikke levere nok varme.
Også hos hjemmehjælpen i Nyborg rapportes der i dag i Fyens Stiftstidende om problemer med elbilen. Det skyldes, at batterierne ikke kan rumme strøm nok til en hel arbejdsdag. Bilen accelerer sløvt og bremser voldsomt. Desuden er varmeapparatet ikke hurtigt eller effektivt nok.
At kulden giver problemer for elbiler dokumenteres også i en stor test af elbilers rækkevidde i vinterkulden, som det tyske magasin auto motor and sport netop har lavet. Magasinets test viser, at i minus syv grader falder kørestrækningen på en opladning for bilen Smart for two ED fra 159 km til 84 km. I bilen Mitsubishi i-MiEV forkortes rækkeviden med 43 % fra 113 km til 64 km.
- Se Ingeniørens testkørers erfaringer med elbilen her.
- Læs mere om Nyborg Hjemmeplejes erfaringer her.
- Find ud af mere om den tyske rækkevidde-test her.