Nyhed |  31.10.2011

EU udsender ny strategi for CSR

PDF | 

EU-Kommissionen lægger op til et øget fokus på samfundsansvar i de kommende år og kommer blandt andet med en ny definition af CSR.

EU-Kommissionen tager udgangspunkt i, at CSR-området fortsat rummer en række vigtige udfordringer, der bør tages op. Det har blandt andet gjort, at Kommissionen har ændret sin definition af CSR, så den nu lyder "the responsibility of enterprises for their impacts on society".

 

Denne definition uddybes, så det gøres klart, at virksomheder bør have en proces for at integrere sociale, miljømæssige, etiske, menneskerettigheds- og forbrugerforhold i deres forretningsdrift og -strategi med det formål at skabe "shared value" for både virksomheder og samfund og at imødegå eventuelle ugunstig påvirkning af samfundet.

 

Kommissionen meddeler, at man vil lancere en række initiativer på CSR-området i de kommende år for blandt andet for at understøtte større offentlig synlighed og udbredelse af virksomheders samfundsansvar, forbedring af tilliden til virksomhedernes aktiviteter (bl.a. gennem imødegåelse af green-washing), facilitering af sociale og miljømæssige hensyn i forbindelse med offentlige indkøb m.v.

 

Kommisionen er desuden i færd med at udarbejde forslag om EU-lovgivning på rapporteringsområdet, der skal sikre ensartethed og gennemsigtighed vedrørende sociale og miljømæssige forhold i virksomhederne.

 

  • Læs mere her.
Relaterede nyheder