Altinget.dk bringer i dag et overblik over hvilke energi- og klimapolitiske temaer regeringen vil fokusere på under Danmarks EU-formandskab.
I følge Altinget vil den energi- og klimapolitiske dagsorden under det danske EU-formandskab være præget af særligt to prioriterede indsatsområder: energieffektivitetsdirektivet og EU's Energikøreplan 2050. Se de foreløbige prioriteter her:
Energieffektivitetsdirektivet
EU-Kommissionens forslag til direktiv om energieffektivisering blev fremlagt i juni 2011 og er en af de højst prioriterede sager under formandskabet. Forslaget skal bidrage til at sikre, at EU når sin målsætning om 20 procent forbedret energieffektivitet i 2020, sådan at EU kan nå sine langsigtede klima- og energimål omkostningseffektivt.
Vigtige elementer i forslaget er krav til offentlige indkøb og energirenovering af offentlige bygninger, energispareforpligtelser og effektivitet i energiproduktionen, fremme af kraftvarme, energisyn og øget information til forbrugere.
Det danske EU-formandskab vil sikre mest mulig fremdrift i forhandlingerne af energieffektivitetsdirektivet.
Energikøreplan 2050
Kommissionen fremlagde i december en meddelelse om, hvilke veje EU landene kan følge for at opnå den langsigtede vision om et kulfattigt og ressourceeffektivt energisystem i 2050 og samtidig sikre langsigtet forsyningssikkerhed i Europa.
Køreplanen viser, at der er behov for en fremsynet fællesskabspolitik i forhold til udvikling af den europæiske energiinfrastruktur, energieffektivitet og vedvarende energi, og den vil have tæt sammenhæng med udviklingen af EU's klimapolitik.
Det danske EU-formandskab vil arbejde for, at der i Rådet opnås enighed om, hvordan EU i de kommende årtier skal arbejde hen mod en grønnere energipolitik.
Fremtidig energiinfrastruktur
EU-Kommissionen har i oktober 2011 fremlagt forslag til en udbygning af den europæiske energiinfrastruktur. Udbygning af energiinfrastrukturen er afgørende for, at EU's indre energimarked kan fungere optimalt. Det har betydning for energisikkerheden i hele Europa. Udbygningen af elnettet er også helt nødvendigt for, at en voksende andel af vedvarende energi kan integreres og udnyttes rationelt.
En stor del af udbygningen af infrastrukturen skal ske på kommercielle vilkår, men der er også behov for EU-midler. Sagen er derfor tæt knyttet til forhandlingerne om EU's budget frem til 2020.
Forslaget er meget omfattende og indeholder både finansielle elementer og elementer, der angår de lovgivningsmæssige rammer for etablering af energianlæg. Det danske EU-formandskab vil sikre, at forhandlingerne af dette forslag kommer godt i gang i foråret 2012.
I takt med globaliseringen vil EU's medlemsstater i stigende omfang indgå aftaler om handel med energi med parter uden for EU. EU-Kommissionen har foreslået, at der etableres en mekanisme til informationsudveksling for at sikre, at reglerne for det indre marked overholdes og for at styrke den transparens og solidaritet, der kan sikre medlemsstaterne den bedst mulige forhandlingsposition.
Det danske EU-formandskab vil videreføre forhandlingerne, så forslaget kan vedtages så hurtigt som muligt.
Miljørådet (klima)
EU arbejder fortsat på at opnå en juridisk bindende global klimaaftale, der forpligter verdenssamfundet til at reducere udslippet af drivhusgasser, således at målsætningen om at gennemsnitstemperaturen ikke må stige mere end 2 grader, kan overholdes.
Det danske EU-formandskab vil i foråret 2012 dels sikre, at EU følger op på de beslutninger, der måtte blive truffet på partsmødet i Durban og dels videreføre arbejdet med at afklare EU-positioner på nogle af de meget vanskelige spørgsmål i forhandlingerne. Det gælder bl.a. spørgsmålet om Kyoto-protokollens fremtid, og det gælder spørgsmålet om, hvad der skal ske med de mange kvoter for udledninger, som en række lande ikke har kunnet udnytte på grund af økonomisk krise.
Klimakøreplan 2050
EU-Kommissionen fremlagde i marts 2011 et bud på en køreplan for EU's egen klimapolitik frem til 2050. Køreplanen beskriver en mulig omkostningseffektiv indsats frem mod 2050, hvor EU reducerer sin interne drivhusgasudledning med 80 procent. Rådet drøftede denne køreplan i juni 2011, men der kunne ikke opnås enighed om en konklusionstekst.
Det danske EU-formandskab vil genoptage diskussionen om, hvordan EU's egen langsigtede klimapolitik skal se ud. EU-Kommissionen vil fremlægge vurdering af, hvad det vil koste medlemsstaterne at forhøje reduktionsmålet i 2020. Mange medlemsstater er ikke indstillet på at forhøje reduktionsmålet i 2020, og det er derfor nødvendigt at drøfte alternative strategier, hvis de langsigtede reduktionsmål skal nås. (Altinget.dk)