Klimakonferencen i Durban sluttede i går efter hårde forhandlinger med en række beslutninger, der sigter på at mindske den globale opvarmning og hjælpe de fattige lande med klima tilpasning.
Her er hovedpunkterne i klimaaftalen:
Den globale klimaaftale: Det helt centrale element i Durban-aftalen er en køreplan for en global klimaaftale, der for første gang inkluderer alle større udledere af drivhusgasser. Indtil nu har Kina og Indien, der er to af verdens største CO2-forurenere været undtaget fra forpligtelser, fordi de er udviklingslande, mens USA ikke har ratificeret Kyotoaftalen.
Den nye aftale skal være færdigforhandlet i 2015 og træde i kraft i 2020.
Den grønne klimafond: På klimakonferencen i København 2009 aftalte industrilandene, at der skulle oprettes en grøn fond, der i 2020 skal rumme mindst 100 milliarder dollar (cirka 5.500 milliarder kroner) per år for at hjælpe de fattige lande med klimatilpasning. Aftalen i Durban har løst problemerne omkring "designet" af fonden, men kassen er stadig tom.
Kyoto-aftalen: Aftalen, der blev underskrevet i 1997 af omkring 36 rige lande, udløber i slutningen af 2012. Adskillige lande - Japan, Rusland og Canada - har fra starten gjort det klart, at de ikke ville forny deres Kyoto-forpligtelser. Nye løfter vil være meningsløse, så længe de store CO2-forurenere ikke er juridisk forpligtede. Hvorvidt de nye forpligtelser kommer til at gælde fem eller otte år, bliver formentlig først besluttet i midten af 2012. (Ritzau/ AFP)