Stigninger i olieproduktionen både indenfor og underfor OPEC opvejer tabet af Libyens olieleverancer.
Den globale forsyning af olie fortsætter effektivt på trods af tabet af stort set alle olieleverancer fra Libyen - der før krisen var på 1.5 millioner tønder om dagen. Sonderinger fra Petroleum Intelligence Weekly viser, at april måneds globale produktion nåede op på et gennemsnit på 88.885 millioner tønder om dagen, mens produktionen i marts måned var 88.551 millioner tønder om dagen.
OPEC-landenes indvinding er steget med næsten 180.000 tønder om dagen i løbet af april. Den irakiske produktion faldt lidt i april til 2.699 millioner tønder om dagen i forhold til rekorden i marts på 2.714 millioner tønder om dagen, mens alle andre OPEC-lande øgede produktionen.
Også olielandene udenfor OPEC hjalp til med at lukke hullet efter tabet af Libyens olieleverancer med en produktionsstigning på 127.000 tønder om dagen i april måned. (Petroleum Intelligence Weekly)