Nyhed |  17.03.2011

Olieprisen igen på vej op

PDF | 

Oliemarkedet påvirkes igen af uroen i Mellemøsten, hvor fokus nu er på Bahrain, men også på Libyen. Jordskælvet i Japan påvirkede tirsdag oliepriserne i nedadgående retning. Men allerede onsdag var de på vej op igen.

Uroen i Mellemøsten kom onsdag igen øverst på dagsordenen på oliemarkedet, hvor prisen på en tønde af den amerikanske referenceolie (WTI) nærmede sig de 100 dollar (99,04 dollar) per tønde. Det var en stigning på 1,9 % fra tirsdag, da olieprisen dykkede 4 % ved udsigt til lavere efterspørgsel fra Japan, hvor jordskælvet har forårsaget produktionsstop på fabrikker og raffinaderier. Prisen på WTI er faldet lidt i dag til 98,91 dollar per tønde. En tønde Brent-olie handledes onsdag til 110,98 dollar, efter tirsdagens fald på 4,5 %. I dag er prisen oppe på 111,62 dollar.


Bahrain er det nyeste arnested for demonstrationer og voldshandlinger, og samtidig fortsætter de borgerkrigslignende uroligheder i Libyen.


Senioranalytiker Andy Sommer fra EGL siger til Bloomberg News: "Så længe der ikke er kommet ro på opstanden i Mellemøsten, venter jeg ikke, at risikopræmien forsvinder. Afsmittende effekter i Saudi-Arabien, som påvirker eksporten, er skrækscenariet, men for øjeblikket er det ren spekulation." (Direkt)

Relaterede nyheder