OPEC-landene mødes onsdag i Wien. Mødet imødeses med stor spænding. Kan der opnåes enighed om at forøge produktionen?
På onsdag mødes Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) i Wien. Mødet afventes med spænding. Det store spørgsmål er, om der kan opnåes enighed om at forøge produktionen og i givet fald hvor meget.
Nyhedsbrevet Petroleum Intelligence Weeklys (PIW) kilder mener, at der med Saudi Arabien som driver, er ved at opstå konsensus indenfor OPEC om behovet for at øge produktionen med mellem 500.000 og 1,5 millioner tønder om dagen. I den øvre ende af dette interval, vil OPECs samlede råolieproduktion komme op på over 30 millioner tønder om dagen.
Lander det på en beslutning om en produktionsstigning på de 500.000 tønder om dagen, vurderes det, i følge PIW, som værende et solidt svar på den stigende efterspørgsel, som vil komme fra Asien og Latinamerika i det sidste halvår i år samtidig med, at det effektivt vil adressere problemet med de manglende leverancer fra Libyen.
Lander produktionsstigningen på over 1 million tønder om dagen vil det samtidig give et vigtigt signal til markedet om en forenet front om behovet for at få olieprisen ned på under 100 dollar per tønde. (Petroleum Intelligence Weekly)