Klimakompasset har lanceret et helt nyt modul: En CO2-beregner for varetransport, hvor du kan beregne udledninger fra tog, fly, skibe og lastbiler.
Udfordringen i udviklingen af transportmodulet har været at samle et fælles datagrundlag og fælles principper til beregning af CO2-udledning fra global varetransport. Virksomheder og erhvervsorganisationerne inden for transportsektoren har bidraget med arbejdet i Transportens Innovations Netværk. Klimakompassets CO2-beregner for varetransportydelser tager afsæt i dette arbejde.
Det betyder, at de virksomheder der ønsker at opgøre deres klimapåvirkning fra varetransport, kan få ensartede opgørelser fra deres transportleverandører. Det giver virksomhederne et mere reelt sammenligningsgrundlag. Virksomhederne kan ved at bruge beregneren for varetransportydelser spare tid og ressourcer, da de slipper for at finde rundt i en jungle af data og beregnere for de forskellige transporttyper.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.