Nyhed |  25.01.2012

Millioner af arbejdspladser i bioethanol

PDF | 
Ny rapport: Ved at omdanne restprodukter fra landbruget til 2. generations bioethanol kan der skabes millioner af arbejdspladser på verdensplan, økonomisk vækst, reduktion af ​​drivhusgasser og øget energisikkerhed i 2030.

I dag lancerede Bloomberg New Energy Finance sin rapport “Moving towards a next-generation ethanol economy” ved World Economic Forum i Davos. Rapporten er bestilt af Novozymes og beregner de samfundsøkonomiske perspektiver ved etablering af produktion af avancerede biobrændstoffer i otte af de største landbrugs-producerende regioner i verden. Det vil sige Argentina, Australien, Brasilien, Kina, EU-27, Indien, Mexico og USA.
 

2. generations bioethanol fremstillet af halm og biprodukter fra majs og sukkerrør kan erstatte halvdelen af det forventede benzinforbrug i 2030.
 

Steen Riisgaard, administrerende direktør for Novozymes siger: "17 procent af landbrugets restprodukter kan i dag bruges til at lave 2. generations bioethanol. Verden har altså en unik mulighed for at udvikle en næste generations bioethanol-industri baseret på restprodukter fra landbruget i 2030."
 
Rapporten anslår, at der kunne skabes op til 2,9 millioner arbejdspladser i Kina, 1,4 millioner arbejdspladser i USA, og omkring 1 million i Brasilien.

 
"På et tidspunkt hvor vi alle stræber efter at skabe arbejdspladser for at sikre vores økonomiske fremtid samt at finde en bæredygtig måde at producere energi på, viser denne undersøgelse fordelene ved udnytte landbrugets restprodukter til bæredygtige biobrændstoffer," siger Steen Riisgaard. "Det er også et stærkt signal om, at politiske incitamenter vil resultere i stor tilbagebetaling til samfundet."
 

Se hele rapporten her.

Relaterede nyheder