Nyhed |  30.11.2017
 | 

EU’s CO2-pærevælling

De mange EU-direktiver på klima- og transportområdet ender desværre ofte med at spænde ben for hinandens målsætninger. Det svækker troværdigheden og gør det unødigt vanskeligt for forbrugere, virksomheder og brancher.

Jacob Stahl Otte  
Direktør

”VE-direktiv”, ”Brændstofkvalitetsdirektiv”, ”Direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer”, ”Forordning om CO2-krav til nye personbiler og lette køretøjer”. Man kunne blive ved. Der kommer mange gode tanker og initiativer fra EU-systemet i forhold til CO2. Problemet er, at de ofte udmøntes i overlappende direktiver og forordninger, der spænder ben for hinandens målsætninger. Det skader troværdigheden bag beslutningerne og risikerer at svække opbakningen fra de forbrugere, virksomheder og brancher, der skal tilpasse sig de mange ændrede EU-regler og -love.  

Det er et overordnet mål for en række direktiver og forordninger at mindske CO2-udledningen i den ikke-kvotebelagte sektor (populært biler, bønder og boliger) med 30 procent i 2030. Transportens bidrag skal blandt andet sikres med energieffektiviseringer og integration af vedvarende energi. Skrappere krav til bilproducenterne har allerede medført, at nye biler i dag kører længere på literen og udleder langt færre partikler, NOx og CO2 end for bare få år siden. Derfor er det også naturligt, at de nuværende krav skærpes yderligere frem mod 2030.

Problemet er, at den anvendte metode alene ser på CO2-udledning fra selve forbrændingen. Det betyder, at elbiler uanset vægt, størrelse og effektivitet vurderes som CO2-neutrale, mens biler, der kører på 100 procent biobrændstoffer eller biogas, opgøres til at udlede samme CO2-mængde, som hvis de havde kørt på 100 procent fossil energi. Dermed begrænser forordningen i praksis teknologier, som opfylder dens egentlige formål – at mindske CO2-udledningen fra transporten.

Det betyder ikke, at EU-kommissionen ikke må fremme hybrid- og elbiler. Men stil i stedet krav om energieffektivitet i form af km/energienhed! Dette ville også fremme elbiler, men ville samtidig være teknologineutralt.

"Medlemslandene vil forholdsvis let nå målet uden at det fører til mere VE eller mindre CO2 i den virkelige verden. "


Krav til CO2-udledningen og integration af vedvarende energi (VE) kunne med fordel reguleres i VE-direktivet, som netop har til formål at sætte rammerne for vedvarende energi i bl.a. transporten. 

I disse uger forhandles der om en revision af direktivet for perioden 2020-2030. Desværre ser de officielle forhandlingsudkast ud til at medføre mindre og ikke mere vedvarende energi i transporten på trods af et ambitiøst mål på 12 procent VE i 2030. Det skyldes, at VE-el fra jernbanen kan ganges med faktor 2,5 og fra elbiler med fem, når målet gøres op. Dermed vil medlemslandene ifølge selv de mest konservative fremskrivninger forholdsvis let nå målet, uden at det fører til mere VE eller mindre CO2 i den virkelige verden. Faktisk risikerer vi, at medlemslandene neddrosler ambitionerne, fordi allerede eksisterende el-tog og de elbiler, der kommer frem mod 2030, vil overimplementere målet i VE-direktivet med de medregnede faktorer. 

At et helt tredje regelsæt, ”Brændstofkvalitetsdirektivet”, som egentlig burde fokusere på brændstofkvaliteten, medfører at olieselskaberne i et enkeltstående år (2020) formentlig vil være tvunget til at iblande betydelig flere biobrændstoffer i benzin og diesel end alle efterfølgende år frem mod 2030 understreger yderligere systemets absurditet.

I stedet for at bidrage til et stadig større miskmask af regler og love burde EU-kommissionen og medlemslandene sætte sig for, at de enkelte direktiver og forordninger fremover udformes, så de i højere grad understøtter 1) de overordnede EU-mål og 2) deres eget formål – hverken mere eller mindre. Hvis bare vi havde logiske, gennemskuelige og ambitiøse mål på EU-niveau kunne medlemslandene, de enkelte brancher, markedet og forbrugerne meget enklere selv klare implementeringen. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men man kan jo gøre forsøget. Den nuværende CO2-pærevælling gavner i hvert fald ingen – heller ikke klimaet.