Nyhed |  12.06.2017
PDF  | 

Her kan du møde EOF på Folkemødet

Energi- og olieforum kommer vidt omkring på årets Folkemøde. Læs her, hvor du kan møde os i debat i år.

Anette Lykke Rasmussen  

Årets Folkemøde finder sted i dagene 15-18. juni i Allinge. Energi- og olieforum kommer bredt ud i år med emner om alt fra, hvordan vi gør den tunge transport grønnere, over raffinaderier og forsyningssikkerhed, brint i transporten, og til den nye energipolitiske aftale, der er på vej.

Find EOF her:

Fredag den 16. juni 10.30-11.30: Skal bilerne køre på vand fremfor diesel?
Med Paris-aftalen har verdenen sat sig for at reducere CO2-udledningen. En af de store syndere er vores transportsektor, men der findes i dag en række alternativer til diesel- og benzinbiler. Vi tager debatten omkring de grønne transportløsninger med Toyota, NEL og medlem af Folketinget Rasmus Prehn (S) omkring fremtidens muligheder. Der er også lejlighed til at se en brintbil og sparke dæk i teltet efterfølgende. Til dette event vil du også få mulighed for at lære mere om det EU-støttede HyFive-projekt, der gennem de sidste 5 år har arbejdet med at udbrede brintbiler og brintinfrastruktur i hele Europa.

Deltagere: Rasmus Prehn, MF, Socialdemokratiet. Jacob Stahl Otte, Direktør, Energi- og olieforum,
Rene Mouritsen, General Manager Customer Service & External Affairs, Toyota Danmark. Tejs Lausten Jensen, Direktør, Brintbranchen. Uffe Borup, Teknologichef, NEL. 

Sted: B1 Brandstationens Eventtelt - Nordlandspladsen
Download direkte til din kalender her

Fredag den 16. juni 14.30-15.15: Findes der grønne elefanter - Hvordan gør vi den tunge transport grøn?
Hvordan sikrer vi en grønnere transportsektor? Transport- og logistiksektoren ses ofte som en af de store klimaskurke, men branchen gør fremskridt og har de senere år mindsket CO2-udledningen markant. Der bliver allerede gjort meget i virksomhederne for at skubbe branchen og den grønne omstilling i en rigtig retning. Er det de rette tiltag, der gøres, for at understøtte den grønne omstilling af den tunge transportsektor? Hvordan sikrer vi, at omstillingen gennemføres bedst muligt? Og hvor langt kan vi komme? Kom og deltag i debatten om en grønnere fremtid på vejene.

Deltagere: Karen Roiy, Public affairs chef, ITD. Jacob Stahl Otte, Direktør, Energi- og olieforum. Jeppe Juul, Ansvarlig for energi og transport, Det Økologiske Råd. Christel Schaldemose, MEP, Socialdemokratiet.

Sted: C9 Europa i bevægelse - Cirkuspladsen
Download direkte til din kalender her

"DI Energi spørger, hvordan den danske energiindustri ser ud i år 2030? "

Lørdag den 17. juni kl. 12-13: Raffinaderiernes rolle for fremtidens forsyningssikkerhed
Raffinaderierne har været i Danmark siden starten af 60’erne, og har derfor længe været en velintegreret del af energiforsyningen. De sikrer hver dag en effektiv forsyning af biler, lastbiler, skibe og fly og dermed en høj mobilitet og vækst i samfundet. Det vil de også gøre i mange år fremover. Hør om Statoil Raffinaderiets arbejde med raffinering, energieffektivitet og bidrag til ”Kalundborg symbiosen” – et industrielt økosystem. Vi skal også diskutere fremtidens energiforsyning. Vi får brug for olien i mange år ud i fremtiden, siger alle prognoser. Men hvordan gør vi gradvist forsyningen grønnere?

Deltagere: Jofrid Klokkehaug, Adm. direktør, Statoil Refining Denmark, Jacob Stahl Otte, Direktør, Energi- og olieforum, Martin Næsby, Adm. direktør, Olie Gas Danmark.

Sted: A45 Et aktivt Kalundborg - Danchells Anlæg
Download direkte til din kalender her

Lørdag den 17. juni 13.30-14.30: Fremtidens energi - omstillet eller afsporet?
En ny energipolitisk aftale er på vej. Bliver den fyldt med nye stærke visioner, eller dræber hård global konkurrence den grønne optimisme for de danske virksomheder? DI Energi spørger, hvordan den danske energiindustri ser ud i år 2030. Er vi holdt op med at spise oksekød for at reducere udslippet af klimagasser? Er den sidste olie pumpet op af Nordsøen? Og kører vi kun i elbiler, fordi benzinbiler er blevet forbudt? Bliv en del af debatten, når vi diskuterer, hvordan vi bedst indretter en energipolitisk aftale, så Danmark forbliver et energiteknologisk pionerland med en konkurrencedygtig energiindustri.

Deltagere: Jacob Stahl Otte, Direktør, Energi- og olieforum, Martin Næsby, Adm direktør, Olie Gas Danmark. , Claus Madsen, Adm direktør, ABB. Morten Dyrholm, Group Senior Vice President, Vestas. Søren Hermansen, Direktør, Samsø Energiakademi. Lars Aagaard, Adm direktør, Dansk Energi. Troels Ranis, Branchedirektør, DI Energi.

Sted: L6 Dansk Industri i Klostergaarden - Kirkepladsen
Download direkte til din kalender her

Folkemødet:
Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 i den nordbornholmske havneby, Allinge. Folkemødet er en årlig påmindelse om, at det åbne danske demokrati er værd at værne om og påskønne.

Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Det sker ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.