Nyhed |  18.05.2017
 | 

Kender du Gasmuseet?

I dag er det International Museumsdag. Vidste du, at der findes et Gasmuseum i Danmark?

Nacima Derris  
Produktchef LPG

Den 18. maj er International Museumsdag. Vidste du, at der findes et gasmuseum? Det gør der, og det ligger i Hobro.

Gasmuseet formidler som det eneste museum i landet historien om gasforsyningen i Danmark. 

Udstillingerne på Gasmuseet følger udviklingen i danskernes energiforbrug og levevilkår fra begyndelsen i 1800-tallet og ind i fremtiden. Historiske udstillinger om bygas, flaskegas og naturgas fortæller om den store betydning som gas energi har haft for livet i by og på land.

Tanken om at oprette et gasmuseum opstod i 1992 - 10 år efter naturgassens indførelse i Danmark. 
Gasmuseet åbnede i august 1998 med en lille udstilling og begrænsede midler.

Kort efter 10 års jubilæet i 2008 begyndte Gasmuseet arbejdet med at etablere grundlaget for et videns- og oplevelsescenter for Energi, miljø og klima. Første etape af projektet stod færdig i 2012 og bestod af en udstilling, der fortæller om den rørlagte gas-energi fra 1853 til naturgassens indførelse. Udover de historiske udstillinger har Gasmuseet også indrettet et sciencerum, og åbnet en udstilling om bolig og transport samt et interaktivt energispil.

"Historiske udstillinger om bygas, flaskegas og naturgas fortæller om den store betydning som gas energi har haft for livet i by og på land. "

Gasmuseets udstillinger fortæller blandt andet om gassens forskellige veje ind i familiens hverdag, om bygassen, der allerede på HC. Andersens tid bragte lys og varme til de velstillede.

Men også om flaskegassen, der nåede helt ud i kongerigets fjerneste afkroge med efterkrigstidens økonomiske opsving, og naturgassen, der var med til at løfte Danmark ud af 1970'ernes energikrise.

Men Gasmuseet har også fokus på gassens rolle i fremtidens energisystem og de fremtidige muligheder inden for både skifergas, grønne og blå gasser som biogas og brint.

Besøg Gasmuseets hjemmeside

Læs mere om LPG-gas her