Nyhed |  06.10.2017
 | 

Oliepriser fortsat høje

Oliepriserne holder fortsat et relativt højt niveau over de 50 dollar tønden.

Anette Lykke Rasmussen  
Kommunikation

Torsdagens høje priser på oliemarkedet holder næsten niveauet fredag morgen.

Oliemarkedet lægger forsigtigt ud fredag. Markedet overvåger endnu en tropisk storm på vej mod Den Mexikanske Golf.

Udsigten til udvidede olieproduktionsnedskæringer fra Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) og andre producenter som Rusland bidrager til at understøtte priserne og holde den amerikanske referenceolie WTI over 50 dollar per tønden.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 56,90 dollar mod 57,00 dollar torsdag eftermiddag.

"Brent-olien koster fredag morgen 56,90 dollar tønden. "

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 50,70 dollar mod 50,90 dollar torsdag eftermiddag. (Ritzau Finans)

Følg udviklingen i olieprisen tilbage fra 1987 her

Læs her hvorfor den danske benzinpris ikke følger olieprisen fuldstændigt