Her kan du læse om baggrunden for etableringen af Oliebranchens Miljøpulje, som er den største frivillige miljøaftale i Danmark.
I kølvandet på energikriserne i begyndelsen af 1970'erne skete der mange omstruktureringer, opkøb og rationaliseringer, der førte til lukning af mange tankstationer. Samtidig i 1970'erne blev det klart for myndighederne, at nedgravede olietanke og jordinstallationer kunne udgøre et alvorligt miljøproblem. Ved flere opgravninger blev det påvist, at ældre tanke og rørforbindelser var gennemtærede og havde forårsaget spild af olieprodukter i jord og grundvand. Desuden var flere af de foreskrevne olieudskillere med tiden blevet utætte.
Op til 1990 var der lukket næsten 8000 benzinsalgssteder, og myndighederne begyndte at stille krav om at få ryddet op på de gamle benzingrunde. Miljømyndighederne havde foretaget sonderingsboringer og havde flere steder konstateret alvorlige forureninger. De mange benzin- og olieforureninger var ikke opstået på grund af uansvarlig adfærd hos oliebranchen, forhandlerne eller bilisterne. De var derimod en følge af, at de daværende regler ikke var tilstrækkelige.
I Energi- og olieforum forudså man en uendelig række af retssager. Myndigheder ville formodentlig rejse sag mod de indehavere, der havde en forurenet tankstation, og de ville så være tvunget til at anlægge sag mod de evt. tidligere ejere af tankstationen eller det olieselskab, der havde ansvaret for leverancerne til anlægget.
Oliebranchen har altid prioriteret miljø- og sikkerhedsspørgsmål meget højt og løbende kontrolleret, at reglerne er blevet omhyggeligt fulgt. Det var derfor meget vanskeligt at placere ansvaret for svind, spild eller uheld, og som følge heraf blev der ikke foretaget ret mange oprensninger. De mange fusioner og overtagelser gjorde det ligeledes vanskeligt at placere ansvaret hos de olieselskaber, der havde forladt markedet. Der var ligeledes forskellige ejerforhold til anlæggene.
Frivillig løsning
På den baggrund foreslog Energi- og olieforum sine medlemmer, at man i fællesskab skabte et økonomisk grundlag og etablerede en organisation, der kunne forestå oprensningsarbejdet, så man kunne slå en streg over, hvem der egentlig hæftede for forureningen. Branchen gik til Miljøministeriet for at drøfte en fælles frivillig ordning, og efter mange forhandlinger blev resultatet, at både myndighederne og regeringen støttede en ordning, der skulle hvile på frivillighed og samarbejde mellem det private og offentlige.
Herefter blev der udarbejdet en aftale om oprydning af gamle benzingrunde; som blev underskrevet af Energi- og olieforum, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns- og Frederiksberg Kommuner og Miljøstyrelsen den 21. december 1992.
Sideløbende havde de ni selskaber, der dengang solgte autobenzin i Danmark, indgået en indbyrdes aftale omfattende etablering og finansiering af Oliebranchens Miljøpulje (OM). Denne aftale blev endelig godkendt af de danske konkurrencemyndigheder og EU GD IV ult. 1994.
Den administrative aftale
Aftalen er den hidtil største frivillige miljøaftale i Danmark. Aftalen indeholder bestemmelser om:
- Hvilke grunde, der skal være omfattet af OM-ordningen
- Bestemmelser om oprettelse af et Miljøpuljeråd med ansvar for prioritering af de mange potentielle grunde
- Bestemmelser om oprettelse af et sekretariat for Miljøpuljerådet. Sekretariatet er placeret i Miljøstyrelsen under Jordforureningskontoret.
Finansieringsaftalen
Aftalen indeholder et detaljeret regelsæt for OM's etablering, organisation, drift og finansiering. De enkelte selskaber betaler hver måned, via en neutral statsautoriseret revisor, et bidrag til OM, som beregnes på grundlag af selskabernes respektive salg af benzin. OM's generalforsamling beslutter, hvor stort beløbet skal være, og i øjeblikket (2010) beregnes bidraget på grundlag af 2 øre pr. liter solgt benzin; det giver et årligt bidrag på ca. 50 mio. kroner (ekskl. moms). Aftalen blev endelig godkendt af de danske konkurrencemyndigheder og EU ultimo 1994.