Forsikring for villaolietanke

Administration af oprensningsopgaver, der finansieres af forsikringsselskaber i henhold til gældende lovgivning om forsikringspligt for private husejere med villatanke

Den 1. marts 2000 har olieselskaberne i Danmark og Topdanmark Forsikring A/S i fællesskab oprettet en forsikringsordning til dækning af oliekunders forsikringsforpligtigelse i henhold til lov om forurenet jord. - § 48 og § 49.


Baggrunden for forsikringen er, at en del husejere tidligere har måtte konstatere at deres villaolietanke har været utætte, med efterfølgende forurening af jord og grundvand. Da den almindelig husforsikring, som følge af retspraksis på området, ikke har dækket omkostningerne til oprensning af olieudslippet, har husejeren selv måtte betale for oprensningen, som nemt kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner. Da situationen som følge af de forsikrings- og retsmæssige forhold efterhånden var blevet uholdbar set fra såvel den enkelte husejer, som miljøets side, blev det, ved vedtagelsen af lov om forurenet jord, besluttet at der skulle indføres en tvungen forsikringspligt for villaoliefyrstanke. Forsikring skulle dække omkostningerne til at oprense evt. olieudslip fra villaoliefyrstanke.


Olieselskaberne så det som en naturlig del af deres service overfor deres kunder, også at tilbyde denne forsikring som en del af olieleveringen.


Efterfølgende har OM indgået en aftale med Topdanmark angående det praktiske oprensningsarbejde. Aftalen er indgået fordi OM er kendt for på landsbasis at gennemføre rationelle oprensninger og en ensartet sagsbehandling.

Læs mere om forsikringsordningen her!