Energi- og olieforums medlemmer ser energibesparelser som en af de helt oplagte måder, hvorpå vi kan reducere vores C02-udslip og dermed komme tættere på opfyldelsen af Danmarks klimamål. Derfor arbejder olieselskaberne fokuseret på at gennemføre energibesparelser i ”eget hus”. Samlet har selskaberne hidtil sparet omkring 36 millioner kWh, hvilket svarer til elforbruget hos omkring 6000 familier.
Olieselskaberne har de seneste år gennemført en lang række interne energibesparende aktiviteter i ”eget hus” – på hovedkontorerne, servicestationerne og raffinaderierne. Nedenfor kan du læse om, hvilke aktiviteter selskaberne har gennemført og hvordan den opnåede besparelse er kommet i hus.
Hovedkontorer
Energispareindsatsen har været koncentreret omkring:
- el-besparelser
o lysstyring (tænd/sluk, lysdæmpning i forhold til naturligt lys etc.)
o lavenergipære/LED
o el-spareskinner på edb-udstyr
o fladskærme til computere
- optimering/styring af varme/køling/ventilation
- krav til energieffektivitet for firmabiler
Servicestationer
På servicestationerne har selskabernes initiativer været koncentreret om elbesparelser:
- lavenergibelysning i skærmtage (LED)
- lavenergibelysning i prisskilte
- lysstyring på forplads og i butik ((tænd/sluk, lysdæmpning i forhold til naturligt lys etc.)
- nye varmeanlæg (udskiftning af fyr, skift til fjernvarme)
- varmegenvinding på køl/frost kompressorer
Samlet har selskaberne indenfor de seneste år opnået energibesparelser ”i eget hus” på mere end 6 millioner kWh eller over 20 TJ. De helt store besparelsesgevinster har været på udskiftning af belysningen i skærmtagene og prisskiltene på servicestationerne.
Raffinaderier
På raffinaderierne har man løbende optimeret varmeforbruget således, at de to danske raffinaderier (Shells i Fredericia og Statoils i Kalundborg) har gennemført besparelsesprojekter, der tilsammen har reduceret energiforbruget med 25 til 30 millioner kWh svarende til cirka 90 – 100 TJ.
Denne tabel viser en oversigt over, hvor store energibesparelser olieselskaberne indtil nu har opnået, og hvor mange danske familiers el-forbrug de opnåede besparelser svarer til:
Hidtidig indsats |
Besparelse kWh/år |
Svarer til antal familiers årlige el-forbrug |
Hovedkontor og servicestationer |
Cirka 6.000.000 |
Cirka 1.000 |
Raffinaderier |
Cirka 30.000.000 |
Cirka 5.000 |
I alt |
Cirka 36.000.000 |
Cirka 6.000 |
Selskaberne fortsætter indsatsen
Men selskabernes energispareindsats slutter naturligvis ikke her. Selskaberne fortsætter med at identificere og gennemføre besparelser i eget regi. Samlet set forventer selskaberne indenfor de næste år at igangsætte energibesparende foranstaltninger, der vil føre til en reduktion i energiforbruget på mere end 10 millioner kWh eller over 36 TJ.
Også på raffinaderierne vil man forsætte energibesparelses-bestræbelserne. De to raffinaderier forventer at igangsætte besparelsesprojekter, der tilsammen vil reducere deres energiforbrug med yderligere 25 til 30 millioner kWh svarende til cirka 90 – 100 TJ.
Denne tabel viser en oversigt over, hvor store energibesparelser olieselskaberne forventer at opnå i den kommende tid, og hvor mange danske familiers el-forbrug de opnåede besparelser svarer til:
Fremtidig indsats |
Besparelse kWh/år |
Svarer til antal familiers årlige el-forbrug |
Hovedkontor og servicestationer |
Cirka 10.000.000 |
Cirka 1.500 |
Raffinaderier |
Cirka 30.000.000 |
Cirka 5.000 |
I alt |
Cirka 40.000.000 |
Cirka 6.500 |
Hvis du vil se nærmere på, hvilke energibesparende aktiviteter selskaberne konkret har gennemført og forventer at igangsætte i den kommende tid, kan du klikke her.