De emissioner, der ses på i Ea Energianalyses rapport omfatter emissioner, der knytter sig til hele kæden fra oliebrønd eller kulmine, over raffinaderi eller kraftværk til emissioner fra energiforbruget i selve bilens drivsystem.
I Danmark produceres biodiesel hos Emmelev i Otterup på Fyn og hos DAKA Biodiesel i Løsning ved Horsens.
Se tema om biobrændstoffer
Alle biler med en dieselmotor kan uden videre køre på diesel med 7 % biodiesel. Den nye diesel opfylder alle de krav, som bilfabrikkerne stiller. Disse krav findes i den europæiske standard EN590.
Kuldeegenskaberne er de samme som før tilsætningen af biodiesel.
Man taler ofte om, at bioethanol er enten 1. eller 2. generation. 1. generation er bioethanol, der er produceret på på baggrund af sukker- eller stivelsesholdige afgrøder som f.eks. sukkerrør eller korn.
2. generations bioethanol er produceret på baggrund af fiberholdigt materiale som f.eks. halm, stængler, grene og lignende. DONG Inbicon i Kalundborg producerer f.eks. 2. generations bioethanol ud af halm.
Bioethanol er alkohol fremstillet på planter eller planterester. Bioethanol kommer især fra Brasilien, hvor den fremstilles af sukkerrør, men kan også komme fra Europa. I Danmark produceres ethanol på halm og stængler.
For at en grund kan være omfattet af OM-ordningen skal forudsætningerne nedenfor være opfyldt:
- Der skal have foregået detailsalg af autobrændstoffer, dvs. autobenzin og eventuelt også autodiesel.
- Grundene skal have været rettidigt tilmeldt af myndighederne eller olieselskaberne.
- Benzinsalget skal være ophørt før 1. oktober 1991 for sager tilmeldt af myndighederne.
A/S Dansk Shell, OK a.m.b.a, Kuwait Petroleum (Danmark) A/S, Statoil Fuel & Retail A/S og Uno-X Automat A/S.
Benzin: 2,41 kg/l
Dieselolie: 2,67 kg/l
Flybrændstof (Jetfuel): 2,58 kg/l
Fuelolie: 2,95 kg/l
El: I gennemsnit blev der i 2008 udledt cirka 530 g CO2 pr. kWh produceret el i Danmark. Hvis det kun er el fra et kulkraftværk, udledes der omkring 800 g CO2/kWh.
LPG (Liquefied Petroleum Gas) er enten propan (C3H8), butan (C4H10) eller en blanding af disse.
Fyr-fakta:
• Dit oliefyr består af tre dele: oliebrænder, -kedel og skorsten.
• Brænderen er det sted, hvor olien forstøves, blandes med luft, antændes og brænder i en gul flamme.
• I kedlen overføres varmen fra flamme og og den varme røggas til centralvarmevandet, der cirkulerer fra kedlen og rundt i husets radiatorer.
• Skorstenen leder røgen fra forbrændingen til det fri.
For at opnå den højeste energieffektivitet skal de tre ting passe sammen.
Oliekedlen er den dyreste del af oliefyret, men også den del, der har størst betydning for energieffektiviteten. Men når kedlen skiftes er det ofte nødvendigt også at skifte brænderen.
En energieffektivt oliekedel udnytter næsten alt varme fra forbrændingen, og derfor er røgen koldere end fra en gammelt oliekedel. Det stiller krav til skorstenen. Så ofte skal skorsten forsynes med en foring, eller der skal etableres en ny skorsten af stål.
Oliekedler er energimærkede - på linje med hårde hvidevarer. En A- eller B-mærket oliekedel koster typisk mere end en standardkedel, men det er til gengæld billigere i drift. Så set over hele oliekedlens levetid vil en A- eller B-mærket kedel være den billigste løsning.
Den samlede installation for en A-mærket kedel er ofte en del dyrere end for en B-mærket kedel. Blandt andet kræves i mange tilfælde også en ny skorsten etableret ved en A-mærket kedel. En nærmere vurdering af merprisen i forhold til den ekstra besparelse er her en god ide.
En energieffektivt oliekedel udnytter næsten alt varme fra forbrændingen, og derfor er røgen koldere end fra en gammelt oliekedel. Det stiller krav til skorstenen. Så ofte skal skorsten forsynes med en foring, eller der skal etableres en ny skorsten af stål.
En tønde råolie er 158 liter.
Det er ikke lige til at give et eksakt tal på, hvor meget benzin og fyringsolie man får ud af en tønde råolie.
Raffinering er en meget kompleks proces, hvor der indgår mange forskellige kemiske processer. ”Udbyttet” afhænger både af den råolietype, der raffineres, og hvordan raffinaderiet er opbygget.
Grundlæggende sker raffineringen ved at man koger på råolien for på den måde at skille den ad i dens forskellige bestanddele i forhold til deres kogepunkt: gas, benzin, gasolie (flybrændstof, diesel og fyringsolie), fuelolie og tjære.
Derefter kan raffinaderiet, afhængig af deres opbygning og kompleksitet så at sige ”koge videre på suppen”, og ved forskellige kemiske processer øge udbyttet af specielt benzin og diesel, der er de dele af råolien der har størst værdi.
Er der tale om en let råolie – som f.eks fra Nordsøen - er det naturlige indhold af benzin typisk højt. Er der derimod tale om en tung råolie – som f.eks. fra Venezuela – er det naturlige indhold af benzin lavt.
På de små lidt mere simple raffinaderier er udbyttet typisk:
20 % benzin
35 % gasolie (flybrændstof, diesel og fyringsolie)
45 % andre produkter (gas, fuelolie mm.)
På de store komplekse raffinaderier er udbyttet typisk:
40 % benzin
40 % gasolie (flybrændstof, diesel og fyringsolie)
20 % andre produkter (gas, fuelolie mm.)
Udbyttet afhænger også af hvor i verden raffinaderiet befinder sig. I USA, hvor forbruget af benzin er højt, forsøger raffinaderierne at optimere raffinaderiet til at producere benzin, mens de europæiske raffinaderier typisk forsøger at optimere produktionen af gasolie (forbruget af diesel er højt i Europa).
1. Saudi Arabien
2. Rusland
3. Iran
4. Nigeria
5. Forenede Arabiske Emirater
6. Irak
7. Norge
8. Angola
9. Venezuela
10. Canada
11. Kuwait
12. Mexico
1. Saudi Arabien (10.37 MMbbl/d)
2. Rusland (9.27 MMbbl/d)
3. USA 8.69 (MMbbl/d)
4. Iran 4.09 (MMbbl/d)
5. Mexico (3.83 MMbbl/d)
6. Kina (3.62 MMbbl/d)
7. Norge (3.18 MMbbl/d)
8. Canada (3.14 MMbbl/d)
9. Venezuela (2.86 MMbbl/d)
10. Forenede Arabiske Emirater (2.76 MMbbl/d)
11. Kuwait 2.51 (MMbbl/d)
12. Nigeria (2.51 MMbbl/d)
13. England (2.08 MMbbl/d)
14. Irak (2.03 MMbbl/d)
MMbbl/d betyder millioner tønder per dag. En tønde er cirka 159 liter.
Oliebranchen har udfaset vaske- og rengøringsmidler der indeholdt A- og B-stoffer.
ABC-stoffer:
A-stoffer er uønskede i spildevand, fordi stofferne er svært nedbrydelige, meget giftige for vandlevende organismer og/eller kan medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker.
B-stoffer bør begrænses, fordi de er svært nedbrydelige, og fordi de er giftige for organismer, som lever i vand.
C-stoffer er normalt uproblematiske.
I.v.-stoffer er stoffer, som ikke kan vurderes på grund af manglende data. I.v.-stoffer kan derfor potentielt være A- eller B-stoffer.
Oliebranchens Miljøpulje (OM) er en frivillig ordning etableret i samarbejde mellem myndighederne og Energi- og olieforum med det formål at forestå undersøgelser og oprensning af godt 9.500 grunde i 1992, hvorfra der tidligere havde været solgt benzin. Aftalen blev underskrevet den 21.december 1992 af Energi- og olieforum, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, samt Miljøstyrelsen.
Samtidig havde de 9 selskaber der i 1992 solgte benzin i Danmark indgået en aftale om finansiering af Oliebranchens Miljøpulje med 5 øre pr. liter solgt benzin ( i dag bruges 4 øre/liter solgt benzin). Denne aftale er godkendt af konkurrencestyrelsen og af EU i slutningen af 1994. Af samtlige forureningsundersøgelser, der er foretaget i Danmark de sidste 10 år, tegner OM sig for over 25%.
Administration af oprensningsopgaver vedrørende forsikringspligt for private husejere med villatanke.
Den 1. marts 2000, har olieselskaberne i Danmark og Topdanmark Forsikring A/S i fællesskab oprettet en forsikringsordning til dækning af oliekunders forsikringsforpligtigelse i henhold til lov om forurenet jord. - § 48 og § 49. Denne lov medførte en tvungen pligt til at være forsikret mod forurening ved evt. olieudslip fra utæt olie tank.
Olieselskaberne så det som en naturlig del af deres service overfor deres kunder, også at tilbyde denne forsikring som en del af olieleveringen.
Efterfølgende har OM indgået en aftale med Topdanmark angående det praktiske oprensningsarbejde. Aftalen er indgået, fordi OM er kendt for på landsbasis at gennemføre rationelle oprensninger og en ensartet sagsbehandling.
• Et serviceeftersyn giver en besparelse på 420 kWh
• Udskiftning af en kedel fra før 1978 med en ny A- eller B-mærket oliekedel giver en besparelse på 13.445 kWh
• Udskiftning af en kedel fra 1978 eller senere med en ny A- eller B-mærket oliekedel giver en besparelse på 5.035 kWh
• Oliebranchens Energisparepulje er etableret af Shell, Statoil, Uno-X Energi, OK, Q8 og Dansk Oliekompagni
• Oliebranchens Energisparepulje er etableret for at sikre, at olieselskaberne opfylder deres besparelsesmål i henhold til energispareaftalen
• Energisparepuljen køber besparelser fra eksterne aktører til opfyldelse af olieselskabernes energisparemål
• Energisparepuljen vil primært købe besparelser, der stammer fra energioptimering af oliekedler. Det vil for eksempel være serviceeftersyn og kedeludskiftninger
• Energisparepulje giver et ekstra tilskud ved udskiftning af gamle oliekedler med nye energieffektive oliekedler
• Kontakt energisparepuljen på energisparepuljen@eof.dk eller 33 45 65 10 for flere oplysninger
• Et serviceeftersyn giver en besparelse på 420 kWh
• Udskiftning af en kedel fra før 1978 med en ny A- eller B-mærket oliekedel giver en besparelse på 13.445 kWh
• Udskiftning af en kedel fra 1978 eller senere med en ny A- eller B-mærket oliekedel giver en besparelse på 5.035 kWh
• Oliebranchens Energisparepulje er etableret af Shell, Statoil, Uno-X Energi, OK, Q8 og Dansk Oliekompagni
• Oliebranchens Energisparepulje er etableret for at sikre, at olieselskaberne opfylder deres besparelsesmål i henhold til energispareaftalen
• Energisparepuljen køber besparelser fra eksterne aktører til opfyldelse af olieselskabernes energisparemål
• Energisparepuljen vil primært købe besparelser, der stammer fra energioptimering af oliekedler. Det vil for eksempel være serviceeftersyn og kedeludskiftninger
• Energisparepulje giver et ekstra tilskud ved udskiftning af gamle oliekedler med nye energieffektive oliekedler
• Kontakt energisparepuljen på energisparepuljen@eof.dk eller 33 45 65 10 for flere oplysninger
-
Hold din bil i god stand, overhold alle serviceeftersyn og kontrollér jævnligt oliestanden. Korrekt vedligeholdte biler kører mere effektivt og er med til at reducere udsendelsen af CO2.
-
Kontrollér dæktrykket hver måned. Hvis du kører med dæk, der mangler luft, kan det resultere i en stigning i brændstofforbruget på op til 4 %
-
Fjern unødvendige tunge genstande i bagagerummet eller på bagsædet. Jo tungere din bil er, jo hårdere skal motoren arbejde, og jo mere brændstof vil den forbruge.
-
Luk sideruderne, særligt ved høje hastigheder, og tag tagbagagebæreren af, når du ikke bruger den. Dette vil reducere luftmodstanden og kan nedsætte dit brændstofforbrug og CO2- udslip med op til 10 %.
-
Brug kun klimaanlægget når det er absolut nødvendigt. Unødvendig brug forøger brændstofforbruget og CO2— udslippet med op til 5 %.
-
Start med at køre hurtigst muligt efter at have startet motoren, og sluk for motoren, når du holder stille i mere end et minut. Med moderne motorer kan du blot stige ind og køre af sted, på den måde nedsætter du brændstofforbruget.
-
Kør med en fornuftig hastighed og kør frem for alt med en jævn hastighed. Hver gang du accelererer eller bremser pludseligt, bruger motoren mere brændstof og producerer mere CO2.
-
Skift gear så tidligt som muligt, når du accelererer. De høje gear er de mest økonomiske for så vidt angår brændstofforbruget.
-
Vær forudseende i trafikken. Hold øje med trafikken så langt frem, som det er muligt, for at undgå unødig stop og start for at følge trafi kkens afvikling.
-
Overvej om delebilordningen kunne være en løsning, når du tager på arbejde eller på ture i fritiden. Du kan på den måde medvirke til at reducere bilkøerne og nedbringe brændstofforbruget
Raffinering er rensning, som oftest af en form for naturlig ressource som sukker eller olie.
Råolie er den ubehandlede olie, som udvindes fra jordens undergrund. Ved raffinering behandles råolien således at der opnås flere produkter efter fysiske og kemiske egenskaber.
For mere viden om raffinering se: Fra råolie til færdige produkter