Bruttoenergiforbrug

Bruttoenergiforbrug

Danmarks bruttoenergiforbrug har siden 1972 været næsten konstant. I de seneste år ses der dog en tydelig tendens til et faldende forbrug. Det skyldes blandt andet den økonomiske krise efter 2008 og ikke mindst øget fokus på energibesparelser og effektiviseringer.

Det viste energiforbrug er det faktiske forbrug af energi i Danmark. Det vil sige, at der ikke tages højde for variationer i vejret og import/eksport af elektricitet. Til sammenligning er det endelige energiforbrug vist med den optrukne linje. I det endelige energiforbrug indgår ikke det energitab, der sker ved produktion og distribution af for eksempel el og fjernvarme, ligesom der fratrækkes den energimængde, der går til eventuel eksport af elektricitet. 

Oliens andel af energiforbruget er faldet fra mere end 90 procent i starten af 1970’erne til under 40 procent i 2015. Skiftet tog sin start efter oliekriserne i 1970’erne, hvor olie i første omgang blev erstattet med kul i el-produktionen. Op gennem 1980’erne blev naturgasnettet etableret og løbende udbygget, og mange ejendomme overgik fra olieopvarmning til opvarmning med naturgas. I de seneste årtier er det ikke mindst udbygningen med vedvarende energi, der har ændret på fordelingen af de enkelte energiformer. I hele perioden har olie været dominerende i forhold til at forsyne transportsektoren med energi.

Det endelige energiforbrug har gennem hele perioden svinget mellem 70 og 80 procent af bruttoenergiforbruget. Variationen i forhold til bruttoenergiforbruget dækker blandt andet over import/eksport af elektricitet til og fra Norge, Sverige og Tyskland.

Kilde: Energistyrelsen og Energi- og olieforum

Andre statistikker under 'Energiforbrug i Danmark'

Olieforbrug fordelt på sektorer

Olieforbrug

Se statistik
Benzin fordelt på oktantal

Benzin - udvikling oktantal

Se statistik
Forbrug af biobrændstoffer
Forbrug af biobrændstoffer
Se statistik
Nyhedsbrev
Hold dig opdateret
Vi nuancerer debatten
30 mia. kr.

omsættes der årligt for i brændstof på Danmarks 2000 servicestationer og for 9 mia. kr. i butikkerne

40%

af det danske energiforbrug leveres af EOF’s medlemsvirksomheder

20 mia. kr.

tjener staten hvert år på energi- og CO2-afgifter på olieprodukter