Erstatning af fossile brændstoffer med brændstoffer produceret på biomasse vil reducere CO2-udslippet. Derfor er biobrændstoffer også en væsentlig del af løsningen på klimaudfordringerne. Det spiller dog en stor rolle for reduktionsgevinsten, hvordan bioethanolen bliver produceret. Energi- og olieforum er derfor meget optagede af, at
EU's bæredygtighedskriterier overholdes.
Biobrændstoffer bidrager til at reducere bilernes udslip af CO2. Iblandingen af biobrændstoffer i den danske bilpark betyder for eksempel, at transportsektorens CO2-udslip kan reduceres med mere end 800.000 ton om året fra 2012. Det svarer til en årlig reduktion på næsten 6 %.
På længere sigt vil der blive iblandet mere biobrændstof i benzinen og dieselen. Det betyder, at biobrændstofferne kommer til at bidrage endnu mere til reduktionen af CO2-udslippet i fremtiden.
Den benzin og diesel, som vores biler kører på i dag, er lavet ud fra olie, der pumpes op fra undergrunden. Når benzinen eller dieselen forbrændes udvikles CO2, som ellers ikke ville nå ud i atmosfæren. Derfor øges CO2-koncentrationen i atmosfæren, og det påvirker klimaet.
Produktionen spiller en rolle
Der er forskellige måder at producere bioethanol på, men grundlæggende for ethanol-produktionen er, at der benyttes afgrøder fra landbruget, som derefter omdannes til ethanol. Den ethanol, der dannes fra afgrøderne, danner også CO2, når den forbrændes i en motor, men til forskel fra benzinen er den CO2, der udskilles, oprindeligt optaget fra luften og bundet i planten via fotosyntese, når planten vokser.
Forbrænding af bioethanol giver altså et CO2-udslip, men det er CO2 som oprindeligt fandtes i luften i forvejen. Derfor kan man sige, at bioethanol er CO2-neutralt. CO2-koncentrationen i atmosfæren vil derfor ikke stige med forbrænding af bioethanol, den leveres bare tilbage til atmosfæren.
Bioethanol er dog ikke 100 % CO2-neutralt for det spiller også stor rolle for reduktionsgevinsten, hvordan bioethanolen bliver produceret. Det drejer sig for eksempel om, hvor meget energi, der er brugt ved dyrkningen af afgrøderne, som bruges til ethanolproduktionen, og hvor energieffektive fabrikkerne, der omdanner planterne til ethanol, er.
På tilsvarende vis har de planter, der bruges til biodieselproduktionen – for eksempel raps – optaget CO2 fra luften, som efterfølgende frigives igen, når biodieselen i sidste ende afbrændes i bilen. Også her spiller det en stor rolle for reduktionsgevinsten, hvor meget energi der er brugt ved dyrkningen af for eksempel rapsen, og hvor meget energi fabrikken, der producerer biodieselen, bruger.
Anvendelsen af biobrændstoffer er i princippet CO2-neutral, idet den dannede CO2 modsvarer den CO2, der optages fra atmosfæren i forbindelse med dyrkningen af biomassen. I praksis kan der dog ikke regnes med 100 % neutralitet, idet man i hvert tilfælde med de nuværende produktionsprocesser må regne med, at omkring halvdelen af CO2-besparelsen går tabt i forbindelse med produktionen af biobrændstofferne.
CO2-besparelser
EU har beregnet typiske CO2-besparelser for forskellige biobrændstoffer. Typisk ligger besparelsen for 1. generations ethanol fra 50 – 70 % i forhold til benzin. Besparelsen er højest for ethanol produceret af sukkerrør i Brasilien og lavest hvis der bruges hvede og der er tale om en ældre energiineffektiv fabrik. For 1. generations biodiesel ligger besparelsen typisk omkring 40 – 50 %.
For 2. generations biobrændsel vurderes CO2 besparelsen at være større end ved 1. generations biobrændsel. Besparelsen ligger typisk mellem 80 og 90 % for både bioethanol og biodiesel i forhold til benzin og diesel.