Ingen andre grønne teknologier kan lige så effektivt nedsætte CO2-udslippet fra boliger opvarmet med oliefyr som bæredygtige biobrændstoffer.
Ligesom der iblandes biobrændstoffer i bilparken, kan der tilsvarende iblandes biobrændstoffer i den fossile fyringsolie. Det er faktisk muligt at fyre med helt op til 100 procent bioolie.
På den måde kan CO2-udslippet fra Danmarks næsten 300.000 oliefyr nedbringes markant.
Brugen af biobrændstoffer i oliefyret har mange store fordele både for klima og boligejer. Det forudsætter nemlig ikke en omfattende udskiftning af boligejerens eksisterende varmesystem. Man kan beholde det oliefyr man har og dermed få en langt billigere løsning end hvis man eksempelvis skulle skifte til en varmepumpe. Samtidig hjælper man klimaet til mindre CO2-udslip.