Står du overfor at skulle investere i et nyt energieffektivt oliefyr, er der nu mulighed for at få et kontant tilskud. Et nyt oliefyr giver både flere penge på lommen og mindre CO2 i luften!
Som noget nyt kan man nu få et tilskud til et nyt oliefyr på flere tusinde kroner. Boligejeren skal blot henvende sig til sin servicemontør og høre mere om de konkrete muligheder for tilskud fra Oliebranchens energisparepulje.
Nye kedler bruger langt mindre olie
Vælger man at udskifte sit gamle oliefyr med en af de nye energieffektive kedler, kan man, udover tilskuddet, spare op til 5000 kr. om året.
”Hvis man ellers har været tilfreds med sit oliefyr, bliver man endnu mere tilfreds med det nye, som vil være 20-30 % mere effektivt end det gamle.”, siger Michael Mücke Jensen, teknik- og miljøchef i Energi- og olieforum.
På www.sparolie.dk, som er oprettet af Energistyrelsen og Energi- og olieforum, kan man se, hvilke oliefyr, der er mest energieffektive og hvilke fyr Teknologisk Institut anbefaler at udskifte, fordi de energimæssigt ikke længere er hensigtsmæssige.
Tænk dig godt om!
Når olietanken alligevel skal udskiftes, overvejer nogle måske at skifte til en helt anden opvarmningsform som for eksempel jordvarme. Inden man som boligejer foretager en så stor investering, er det imidlertid vigtigt, at overveje om netop den opvarmningsform passer til huset!
I de kolde vintre har mange boligejere, som har investeret i en jordvarme-løsning, frosset ganske gevaldigt: ”Mange boligejere har hørt, at de kan spare penge på varmeregningen og samtidig gøre noget godt for klimaet, hvis de investerer i jordvarme. Men har man et gammelt hus, som ikke er gennemisoleret, så forsvinder meget af energieffektiviteten og dermed også meget af besparelsen. Dertil kommer, at investeringen er dobbelt så høj i forhold til et moderne oliefyr”, siger Michael Mücke Jensen fra Energi- og olieforum.
Energistyrelsen har nu også publiceret beregninger, som viser, at man som boligejer risikerer at skulle betale betydeligt mere for varmen fra en ny varmepumpe i forhold til et nyt oliefyr.
Så tænk dig godt om, så du vælger den mest hensigtsmæssige løsning for dig!
Se disse links for nyttig information: