Tema om Oliebranchens Energisparepulje

Få tilskud til dit nye oliefyr!

PDF | 

Mange tusinde familier skal nu til at udskifte deres gamle olietank. Vælger de samtidig at investere i et nyt oliefyr er der nu mulighed for at få et kontant tilskud. Et nyt energieffektivt oliefyr giver både flere penge på lommen og mindre CO2 i luften!

Nu træder nye regler for nedgravede olietanke i kraft. Det betyder, at har man en nedgravet olietank i stål med en kapacitet på under 6.000 liter, som er over 40 år gammel, skal der aftales sløjfning senest 31. marts 2010. Det samme gælder for olietanke produceret før 1970 uden typegodkendelses-nummer, eller tanke hvis alder er ukendt.

 

Miljøstyrelsen skriver i sin folder om de nye sløjfnings-regler, at boligejeren bør overveje at udskifte oliefyret, når tanken skal sløjfes.

 

Som noget nyt kan man nu få et tilskud til det nye oliefyr på flere tusinde kroner. Boligejeren skal blot henvende sig til sin servicemontør og høre mere om de konkrete muligheder for tilskud fra Oliebranchens energisparepulje.


 

Se Energisparepuljens samarbejdspartnere her. Firmaerne yder energisparerabat ved oliefyrsservice - og ved skift til ny energieffektiv oliekedel.

 

Nye kedler bruger langt mindre olie

Vælger man at udskifte sit gamle oliefyr med en af de nye energieffektive kedler, kan man, udover tilskuddet, spare op til 5000 kr. om året.

 

”Hvis man ellers har været tilfreds med sit oliefyr, bliver man endnu mere tilfreds med det nye, som vil være 20-30 % mere effektivt end det gamle.”, siger Michael Mücke Jensen, teknik- og miljøchef i Energi- og olieforum.

 

www.sparolie.dk, som er oprettet af Energistyrelsen og Energi- og olieforum, kan man se, hvilke oliefyr, der er mest energieffektive og hvilke fyr Teknologisk Institut anbefaler at udskifte, fordi de energimæssigt ikke længere er hensigtsmæssige.

 

Tænk dig godt om!

Når olietanken alligevel skal udskiftes, overvejer nogle måske at skifte til en helt anden opvarmningsform som for eksempel jordvarme. Inden man som boligejer foretager en så stor investering, er det imidlertid vigtigt, at overveje om netop den opvarmningsform passer til huset!

 

I denne vinter med en lang periode med hård frost har det vist sig, at mange boligejere, som har investeret i en jordvarme-løsning, har frosset ganske gevaldigt. 

 

”Mange boligejere har hørt, at de kan spare penge på varmeregningen og samtidig gøre noget godt for klimaet, hvis de investerer i jordvarme. Men har man et gammelt hus, som ikke er gennemisoleret, så forsvinder meget af energieffektiviteten og dermed også meget af besparelsen. Dertil kommer, at investeringen er dobbelt så høj i forhold til et moderne oliefyr”, siger Michael Mücke Jensen fra Energi- og olieforum.

 

Energistyrelsen har nu også publiceret beregninger, som viser, at man som boligejer risikerer at skulle betale betydeligt mere for varmen fra en ny varmepumpe i forhold til et nyt oliefyr.

 

Så tænk dig godt om, så du vælger den mest hensigtsmæssige løsning for dig!

 

 

Se disse links for nyttig information:  

Anders Riiber Høj
Projektchef