Ca. 2 % af råolien kan raffineres til smøreolie, også kaldet baseolie. Den vigtigste opgave for en moderne smøreolie er at smøre vitale motordele og derved forhindre slid. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken smøreolie der vælges.
Hvad gør motorolien?
Den vigtigste opgave for en moderne smøreolie er at smøre vitale motordele og derved forhindre slid. Derudover udfører den andre opgaver: Den holder motoren ren indvendig, leder varme væk (den hjælper også med at afkøle motoren), forhindrer korrosion (rust) og tætner mellem cylindre og stempler (det er med til at opretholde kompressionen i motoren).
For at opnå og bevare disse egenskaber er det ikke ligegyldigt hvilken smøreolie der benyttes. I dag produceres smøreolier, så de er tilpasset den enkelte bilmodel, eller et bestemt kørselsbehov, f.eks. meget bykørsel henholdsvis landevejs-/motorvejkørsel, eller kørsel under kolde forhold.
Smøreolie
Ca. 2 % af råolien kan raffineres til smøreolie, også kaldet baseolie. Dette sker gennem nogle komplicerede processer, hvor olien bliver afsvovlet, afvokset og får fjernet uønskede aromater. Paraffinsk baseolie benyttes for det meste til smøreolier, og naftensk baseolie for det meste som procesolier eller i farve- & lakindustrien til trykfarve.
Naftenske baseolier har et højere aromatindhold end paraffinske baseolier. Der kan være stor forskel på den baseolie, som olieselskaberne benytter til deres smøreolier.
Syntetiske baseolier
Hvor en mineralolie er et ”naturligt” produkt, fremstillet ved raffinering, er syntetiske baseolier et ”håndlavet” produkt, fremstillet ved at bygge molekyler, gennem en kemisk syntese-proces.
Der findes en række forskellige syntetiske baseolier, hvoraf de mest benyttede er:
- Polyalfaolefiner (PAO), der benyttes i motor- og gearolier
- Alkylbenzen, der benyttes i kølekompressorolier
- Polyolester (PAG), der benyttes i gearolier til levetidssmurte gearkasser
- Fosfatester, der benyttes i brandhæmmende hydraulikolier
Delsyntetiske baseolier
Delsyntetisk, halvsyntetisk eller semisyntetisk olie er som regel forskellige betegnelser på samme type produkt med et forskelligt blandingsforhold af mineralsk og syntetisk baseolie. Disse olier har mange af de gode egenskaber som en syntetisk baseolie har.
Additiver
Additiver er særligt udviklede kemikalier, som ad kemisk vej fastholder eller forstærker en eller flere af smøreoliens ønskede egenskaber.
Baseolien har visse egenskaber som f.eks. viskositet og flydepunkt. Den færdigblandede smøreolies egenskaber opnås ved hjælp af tilsatte additiver. Til baseolierne tilsættes additiver op til ca. 20%. Motorolierne er dem, der har den største mængde additiv tilsætning. Dette begrundet med at en motorolie under brug udsættes for udefra kommende forureninger, i modsætning til industriolier, der for det meste fungerer i lukkede systemer.
Selv med de bedste additiver kan der ikke fremstilles en smøreolie af høj kvalitet, hvis der benyttes en mindre god baseolie. Både baseolie og additiver er med til at give smøreolien dens ønskede egenskaber. F.eks. er smøreoliens fordampelighed afhængig af baseolien, mens additiverne alene bidrager til bl.a. antislid-, højtryk- og ”selvrensende” egenskaber. Smøreolier, der er baserede på syntetiske baseolier, bruger stort set de samme additiver.
Klassificering af smøreolier
I 1969 gik 3 amerikanske organisationer API, ASTM og SAE i samarbejde om at opstille et nyt system til at klassificere motorolier efter driftsforholdene. I det nye system, nugældende API, ligger en nøje vurdering af de tilsvarende oliekvaliteter til grund. Klassificering er delt op i forhold til benzinmotorer (S) og dieselmotorer (C). Det efterfølgende bogstav angiver motoroliens kvalitet. Generelt gælder at jo højere bogstav des bedre kvalitet, beskyttelse mod slitage og brændstofbesvarelse. End motorolie der opfylder API SJ/CF giver således bedre beskyttelse og generelt lavere brændstofforbrug end f.eks. en motorolie API SG/CE.
SAE har sideløbende opstillet et system for klassificering af motoroliernes viskositet – f.eks. SAE 5W-40. Systemet klassificere smøreolierne i forhold til deres smøreegenskaber ved forskellige temperaturer. Det første tal angiver smøreevnen ved lave temperaturer (ved koldstart), jo lavere tal des bedre smøreegenskaber, og det sidste tal smøreevnen ved høje temperaturer.
Generelt gælder at de fuldsyntetiske olier har de bedste smøretekniske egenskaber i såvel kulde som varme.