Artikel | 

Ny hjemmeside om din opvarmning

PDF
Energi- og olieforum har lanceret en hjemmeside, hvor vi har samlet viden om de forskellige opvarmningsløsninger.
 

Hvad kan kan du spare af CO2 og kroner ved at skifte til nyt oliefyr? En simpel beregner på hjemmesiden www.alleosmedoliefyr.dk giver dig et hurtigt svar.

Er du en af de ca. 258.000 danskere, som har et oliefyr, så har du en sikker og problemfri opvarmning af din bolig. Men måske er det tid til at få et mere moderne og energieffektivt fyr? Eller til at se på alternative opvarmningsløsninger?

Energi- og olieforum lancerer nu sammen med DEBRA, OR og de danske olieselskaber en hjemmeside, hvor vi har samlet viden om fremtidens opvarmningsløsninger. På forsiden finder du en beregner, som ved hjælp af 3 lette trin, giver dig et hurtigt overblik over fordelene ved et nyt oliefyr ud fra netop din bolig. Du kan også sammenligne med alternative opvarmningsløsninger. På den måde kan du se, hvad dit valg betyder for både din økonomi og klimaet.

I følge den nye energiaftale, kan alle indtil 2016 udskifte deres gamle oliefyr med et nyt energieffektivt oliefyr. Fra 2016 må du stadig udskifte det gamle oliefyr med et nyt, såfremt du ikke bor i et område, hvor der er fjernvarme eller naturgas. 

Den nye hjemmeside kan hjælpe dig med at finde den opvarmningsform, som passer bedst til lige netop din bolig. Brug den nye hjemmeside på: www.alleosmedoliefyr.dk 

Fakta:
Alleosmedoliefyr.dk er udviklet af Energi – og olieforum i samarbejde med følgende olieselskaber:

A/S Dansk Shell
DCC Energi Danmark A/S
OK a.m.b.a.
Q8 – Kuwait Petroleum A/S
Statoil Fuel & Retail A/S
Uno-X Gruppen

I følge den nye energiaftale er det forbudt at installere olie- og naturgasfyr i nye bygninger fra 2013. Fra 2016 bliver det forbudt at installere nyt oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme- eller natusgasnet.

,
 
Nyhedsbrev
Hold dig opdateret
Vi nuancerer debatten
30 mia. kr.

omsættes der årligt for i brændstof på Danmarks 2000 servicestationer og for næsten 8 mia. kr. i butikkerne

45%

af det danske energiforbrug leveres af EOF’s medlemsvirksomheder

20 mia. kr.

tjener staten hvert år på energi- og CO2-afgifter på olieprodukter