Brændstofpriserne ændrer sig fra dag til dag. Her ser vi nærmere på de vigtigste faktorer, der spiller ind på ændringerne i priserne.
Benzin og diesel er internationalt handlede produkter, hvor prisen bestemmes på de store internationale råvarebørser.
Brændstofpriserne ændrer sig fra dag til dag. De vigtigste faktorer, der spiller ind på ændringerne i brændstofpriserne, er udsving i verdensmarkedspriserne på både råolie og raffinerede produkter (f.eks. benzin og diesel).
Der er flere faktorer, der styrer udsvingene i verdensmarkedspriserne. Udbud og efterspørgsel - herunder markedets forventning til fremtidigt udbud og efterspørgsel – er en af de faktorer, der har størst betydning.
For eksempel kan politisk uro forskellige steder - eller alene forventningen om samme - på kort tid få råolieprisen til at stige. Tilsvarende kan lokale vejrfænomener – som for eksempel orkaner i den Mexicanske Golf – der afbryder eller formindsker produktionen i området få olieprisen til at stige. På den anden side kan priserne lige så hurtigt falde, hvis det viser sig at frygten for uro var ubegrundet, eller orkanen i Den Mexicanske Golf ikke fik den styrke eller tog den retning, som var forudset.
Priserne på de benzin- og dieselprodukterne bestemmes først og fremmest af den såkaldte ”Platt’s quotation”. Det er ikke en salgsnotering i lighed med børsnoteringen på f.eks. råolie. Platt’s noteringen er en gennemsnitspris i dollar for de handler, der har været på en given dag. Når dagen slutter, fremkommer der så en ”Platt’s quotation” for de raffinerede olieprodukter. Det er den notering, der styrer prisen, som de enkelte olieselskaber køber olieprodukterne til for eksempel i Danmark.
Efterspørgslen ændrer sig henover året
Der er ikke samme efterspørgsel efter benzin og diesel henover året.
Om sommeren er der – ikke mindst i USA - et stort forbrug af benzin. Modsat stiger forbruget af diesel om vinteren (blandt andet i form af fyringsolie til opvarmning), mens forbruget af benzin går tilbage.
Dette efterspørgselsmønster kan aflæses i figuren, der viser forskellen i verdensmarkedspriserne på benzin og diesel – før afgifter og avance og omkostninger til transport mm.
Om foråret og sommeren, hvor efterspørgslen på benzin er størst, er prisen på benzin højere end på diesel.
Modsat indsnævres eller vender prisforskellen om efteråret/vinteren. Og i perioder, hvor efterspørgslen på diesel (inklusiv fyringsolie) er størst, kan diesel være dyrere end benzin.
Vil dette mønster fortsætte?
Det er svært at svare på. Der er mange faktorer, der bestemmer prisen på benzin og diesel.
I Europa er efterspørgslen på diesel stigende, mens efterspørgslen efter benzin er faldende. Det skyldes, at der kommer flere og flere personbiler, der kører på diesel - på grund af den bedre brændstoføkonomi.
De europæiske raffinaderier har derfor en overkapacitet til produktion af benzin og en underkapacitet i forhold til diesel. Så allerede i dag må der importeres diesel til Europa og eksporteres benzin primært til USA.
De europæiske raffinaderier kan ikke uden store omkostninger omstilles til at producere mere diesel og mindre benzin. På den anden side falder efterspørgslen på fyringsolie i Europa for hvert år som følge af den stigende udbygning af naturgas- og fjernvarmenettet.
Hvorfor koster benzin som regel mere?
Som det fremgår af figuren, er der perioder, hvor prisen på diesel (før afgifter, distributionsomkostninger, avance mm.) er højere end prisen på benzin. Når danskerne ikke oplever, at prisen, de skal betale for benzin i disse perioder, er lavere end prisen på diesel, skyldes det, at benzin er pålagt en højere afgift end diesel. Så benzin ender alligevel med at koste mere end diesel per liter. Se hvilke afgifter benzinen er pålagt her.