Artikel | 

Er benzinpriserne høje?

PDF
Er benzinpriserne høje? Vi ser her på benzinprisens udvikling og sammenlignet den med udviklingen i prisen på andre varer og lønudviklingen.
 

Priserne på benzin og diesel har i meget høj grad mediernes og forbrugernes interesse. Det diskuteres til stadighed, om priserne på benzin og andre brændstoffer er høje eller lave. For at give et svar på spørgsmålet, har vi her forsøgt at give et historisk perspektiv på benzinprisens udvikling og sammenlignet den med udviklingen i prisen på andre varer og lønudviklingen.

Hvis man sætter de aktuelle priser på benzin og diesel i forhold til den generelle prisudvikling - det vil sige, at de fleste varer og lønninger over tid stiger i pris - er prisen på brændstoffer faktisk lavere i dag end i starten af 1980'erne.

I starten af 80'erne, hvor blandt andet Shahen af Irans fald fik priserne til at stige dramatisk, havde vi priser, der var "højere" end dem, vi har i dagens marked. I de sidste 10 - 15 år har prisen på benzin stort set fulgt den almindelige lønudvikling.

Det diskuteres til stadighed, om priserne på benzin og andre brændstoffer er høje eller ikke. Men hvordan afgør man om prisen på benzin - eller andre varer - er høje? Under alle omstændigheder må bedømmelsen af priserne være i forhold til et eller andet referencepunkt.

Figuren her viser udviklingen i benzinprisen tilbage fra 1970. Den viste pris er den, der stod på "prisskiltet" på det pågældende tidspunkt.

Figuren viser, at prisen på benzin opgjort på denne måde aldrig været højere end i 2011, hvor der var uro i Mellemøsten og oprør i Nordafrika, der blandt andet førte til Mubaraks fald i Egypten og Gadaffis i Libyen. Her nåede prisen på en liter benzin op på næsten 14 kroner. 

Siden 1970 er prisen på benzin målt i "dagens kroner" steget til mere end det syvdobbelte. Figuren viser også, at afgifterne i hele perioden har udgjort mere end halvdelen af prisen på en liter benzin. 

   

Men i samme periode er prisen på de fleste andre varer også steget på grund af inflationen. Populært sagt var én krone i 1970 betydeligt ”mere værd” end én krone i 2011. I slutningen af 70’erne kunne man stadig købe et stykke slik for én 5-øre, mens 25-øren blev afskaffet i 2008, da den ikke længere ”havde nogen værdi”. Med andre ord indebærer inflationen, at priserne i dag er højere målt i dagens kroner end for år tilbage. 

I nedenstående figur har vi derfor vist, hvad prisen på en liter benzin tilbage i tiden ville svare til i dagens priser, når der tages højde for den inflation, der har været i den mellemliggende periode. 

   

De to ”udfyldte” kurver viser det samme billede som den tidligere figur, mens den optrukne linje viser benzinprisen på det pågældende tidspunkt, hvis den omregnes til dagens priser. Med andre ord: Benzinprisen var i en periode først i 1980’erne oppe over, der i dag svarer til mere end 15 kroner/liter. Når inflationen regnes med, svarer 6 kroner i 1982 til mere end 15 kroner i 2013-priser. Så selv om dagens benzinpris er høj - sat i forhold til vores almindelige fornemmelse af priserne - så var den faktisk når vi tager højde for inflationen i den mellemliggende periode højere i starten af 1980’erne. 

Heldigvis er det ikke kun prisen, på de varer vi køber, der stiger. Vores lønninger – og dermed købekraft eller velstand – stiger også år for år. 

Så selv om benzinprisen synes høj, er det ikke ensbetydende med, at vi skal bruge en større del af vores løn til at betale for benzinen. En måde at vise dette på er ved at se på, hvor mange minutter en privatansat funktionær skal arbejde for at tjene det beløb en liter benzin koster på det givne tidspunkt. Der er her set bort fra, hvor meget den enkelte lønmodtager har skullet betale i indkomstskat af sin løn i de enkelte år. 

   

Figuren viser, at vi siden 1974 i gennemsnit har skullet arbejde 4 minutter – før skat - for at kunne betale for en liter benzin. Selvom benzinpriserne på benzinpumpen har svinget en del over den lange periode, har tiden vi har skullet arbejde for at kunne købe en liter benzin ligget mellem 3 og 4 minutter siden 1990. 

Figuren viser også, at det kun er i starten af firserne, at prisen på benzin steg kraftigt udover den almindelige lønudvikling. Stigningen fra 4 – 6 minutter over nogle få år – svarer til en købekraftsnedgang (målt i benzin på 50 %)  - og det kunne mærkes. I slutningen af firserne og i halvfemserne gik det den anden vej. Da blev olien meget billig og danske bilister oplevede en købekraftsfremgang. 

Bortset fra den omtalte periode har prisen på brændstof stort set fulgt den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet. 

Selvom dagens pris på benzinpumpen er høj, er det et faktum, at priserne – selv når vi inkluderer afgifterne - samlet set er steget lidt mindre end lønningerne siden 1974.

Selv om dagens benzinpris er høj - sat i forhold til vores almindelige fornemmelse af priserne - så var den faktisk når vi tager højde for inflationen i den mellemliggende periode højere i starten af 1980’erne.

,
 
Nyhedsbrev
Hold dig opdateret
Vi nuancerer debatten
30 mia. kr.

omsættes der årligt for i brændstof på Danmarks 2000 servicestationer og for næsten 8 mia. kr. i butikkerne

45%

af det danske energiforbrug leveres af EOF’s medlemsvirksomheder

20 mia. kr.

tjener staten hvert år på energi- og CO2-afgifter på olieprodukter