Artikel | 

10 råd til energieffektiv kørsel

PDF
Her kommer 10 gode råd til, hvordan du med energieffektiv kørsel kan hjælpe både klima og pengepung på samme tid.
 

Den måde du kører på, er ikke kun vigtig for dig selv, din familie og andre. Den har også betydning for klimaet.

Den europæiske olieindustri og Europakommissionen kommer her med en række tip til, hvordan du kører med tanke på en effektiv udnyttelse af energien, for at du derved kan nedsætte dit brændstofforbrug og bidrage til et renere klima og en sundere levevis. Du kan få flere oplysninger her: www.savemorethanfuel.eu

Her kommer 10 råd til, hvordan du kører mere energieffektivt:

1. Hold din bil i god stand, overhold alle serviceeftersyn og kontrollér jævnligt oliestanden. Korrekt vedligeholdte biler kører mere effektivt og er med til at reducere udsendelsen af CO2.

2. Kontrollér dæktrykket hver måned. Hvis du kører med dæk, der mangler luft, kan det resultere i en stigning i brændstofforbruget på op til 4 %*.

3. Fjern unødvendige tunge genstande i bagagerummet eller på bagsædet. Jo tungere din bil er, jo hårdere skal motoren arbejde, og jo mere brændstof vil den forbruge.

4. Luk sideruderne, særligt ved høje hastigheder, og tag tagbagagebæreren af, når du ikke bruger den. Dette vil reducere luftmodstanden og kan nedsætte dit brændstofforbrug og CO2- udslip med op til 10 %.

5. Brug kun klimaanlægget når det er absolut nødvendigt. Unødvendig brug forøger brændstofforbruget og CO2— udslippet med op til 5 %.

6. Start med at køre hurtigst muligt efter at have startet motoren, og sluk for motoren, når du holder stille i mere end et minut. Med moderne motorer kan du blot stige ind og køre af sted, på den måde nedsætter du brændstofforbruget.

7. Kør med en fornuftig hastighed og kør frem for alt med en jævn hastighed. Hver gang du accelererer eller bremser pludseligt, bruger motoren mere brændstof og producerer mere CO2.

8. Skift gear så tidligt som muligt, når du accelererer. De høje gear er de mest økonomiske for så vidt angår brændstofforbruget.

9. Vær forudseende i trafikken. Hold øje med trafikken så langt frem, som det er muligt, for at undgå unødig stop og start for at følge trafikkens afvikling. Når du skal sætte farten ned, så slip speederen og lad motoren bremse. Så bruger du ikke brændstof.

10. Overvej om delebilordningen kunne være en løsning, når du tager på arbejde eller på ture i fritiden. Du kan på den måde medvirke til at reducere bilkøerne og nedbringe brændstofforbruget.

Kør med en fornuftig hastighed og kør frem for alt med en jævn hastighed. Hver gang du accelererer eller bremser pludseligt, bruger motoren mere brændstof og producerer mere CO2.

,
 
Nyhedsbrev
Hold dig opdateret
Vi nuancerer debatten
30 mia. kr.

omsættes der årligt for i brændstof på Danmarks 2000 servicestationer og for næsten 8 mia. kr. i butikkerne

45%

af det danske energiforbrug leveres af EOF’s medlemsvirksomheder

20 mia. kr.

tjener staten hvert år på energi- og CO2-afgifter på olieprodukter