Artikel | 

Introduktion af biobrændstoffer i DK

PDF
Indfasningen af biobrændstoffer er sket gradvist. I midten af 2010 begyndte de danske benzinselskaber at iblande bioethanol i benzinen, og i sommeren 2011 biodiesel i al diesel til vejtransport.
 

Regeringen vedtog i juni 2009 en lov, som skal indfase en større andel af bæredygtige biobrændstoffer. Loven om bæredygtige biobrændstoffer skal:

  • indgå i indsatsen for at reducere transportsektorens afhængighed af fossil olie
  • have positive klimamæssige konsekvenser i form af betydelig årlig reduktion af Danmarks CO2-udslip
  • medvirke til at sikre opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtigelser

Biobrændstoffer fremmes ved at udmønte målsætningen om 5,75 pct. biobrændstoffer i energiaftalen fra februar 2008. Målsætningen vil blive indfaset over en treårig periode, hvor der nås 0,75 pct. i 2010, 3,35 pct. i 2011 og 5,75 pct. i 2012.

Alle de biobrændstoffer, som selskaberne fremover vil indkøbe, lever op til EU's kriterier for bæredygtighed.

Introduktion af ethanol i Danmark
Indfasningen af biobrændstoffer er sket gradvist. I midten af 2010 begyndte de danske benzinselskaber at iblande bioethanol i benzinen, og i sommeren 2011 biodiesel i al diesel til vejtransport.

Forberedelser
Bioethanol og biodiesel kan forholdsvis let iblandes den almindelige benzin og diesel. Men det har alligevel været nødvendigt at foretage udbygninger og tilpasninger på raffinaderierne, depoterne og servicestationerne. 

Der skulle bl.a. bygges ekstra tanke til at opbevare bioethanolen og biodieselen og udstyr til at blande biobrændstofferne i benzinen og dieselen på raffinaderierne og depoterne.

Den nye standard
Når der iblandes 5 % bioethanol i benzinen og 7 % biodiesel i dieselen, vil det være den nye standard for benzin og diesel. Alle eksisterende biler kan køre på benzin/diesel, hvor der et tilsat max 5 % (volumen) bioethanol eller max 7 % (volumen) biodiesel. Bilisterne vil derfor ikke opleve nogen ændringer, når de skal tanke. De skal fortsat vælge den benzin eller diesel, som de normalt tanker.

Iblanding af 5 % bioethanol i benzin og 7 % biodiesel i diesel (volumen) er dog ikke tilstrækkeligt til at nå lovens samlede mål på 5,75 % målt som energi. Derfor vil olieselskaberne i perioder iblande enten 2. generations biobrændstoffer, som tæller dobbelt i forhold til at nå målet, eller syntetisk biodiesel. Syntetisk biodiesel svarer brændstofteknisk til den almindelige diesel.

Så den diesel, du tanker på tankstationen, opfylder fortsat alle de krav som bilproducenterne stiller uanset om der er syntetisk biodiesel i eller ej. Den eneste forskel er at den syntetiske biodiesel er fremstillet ud fra biomasse i stedet for råolie. Syntetisk biodiesel opfylder også de samme strenge krav til bæredygtighed som de øvrige biobrændstoffer. 

Når der iblandes 5 % bioethanol i benzinen og 7 % biodiesel i dieselen, vil det være den nye standard for benzin og diesel. Det vil sige, at bilisterne ikke vil opleve nogen ændringer, når de skal tanke. De skal fortsat vælge den benzin eller diesel, som de normalt tanker.

Alle de biobrændstoffer, som selskaberne fremover vil indkøbe, lever op til EU's kriterier for bæredygtighed.

,
 
Nyhedsbrev
Hold dig opdateret
Vi nuancerer debatten
30 mia. kr.

omsættes der årligt for i brændstof på Danmarks 2000 servicestationer og for næsten 8 mia. kr. i butikkerne

45%

af det danske energiforbrug leveres af EOF’s medlemsvirksomheder

20 mia. kr.

tjener staten hvert år på energi- og CO2-afgifter på olieprodukter